Sardinien

Øen med de smukke strande og usædvanlige vine.
Årlig produktion: 684.000 hl. vin (2022)

Sardinien (Italiensk: Sardegna) er Italiens næststørste ø, og foruden at være i besiddelse af nogle forrygende strande og dykkermuligheder er øen også et spændende sted for vinturisten, som får lidt anderledes smagsoplevelser end på fastlandet.

Sardinien er anderledes end de andre italienske øer. Således taler øboerne stadig det oprindelige sprog “sardo”, der lyder som latinsk tilsat et skvæt arabisk og spansk.

Få inspiration og besøg Sardiniens officielle turistside >>

Det menes, at Sardinien i urtiden var forbundet med fastlandet via en landtange, der tidligere forbandt øen med de nuværende nabo-øer Korsika, Elba samt Toscana.

Et andet særpræg ved Sardinien er de utallige stentårne, “nuraghe”, som findes overalt på øen. Hvor mærkeligt det end kan lyde, så er arkæologerne meget uenige om deres oprindelse og formål. Nogle mener, at der er tale om udsigtspunkter eller forsvarsværker, andre at stenkonstruktionerne har fungeret som samlingssteder for tilbedelse af lokale guder.

Vinzonerne på Sardinien
Produktionsområdernes numre henviser til vintyperne i højre kolonne på denne side. © Federdoc
Det spanske aftryk

Uagtet sin anselige størrelse har Sardinien altid nærmest været isoleret fra resten af fastlandet, hvilket sikkert har bidraget til dens særpræg og sprog, hvilket til gengæld gør et besøg til en spændende og anderledes oplevelse.

Trods sine lange, smukke kyststrækninger har beboerne primært ernæret sig ved fåreavl, skov- og landbrug. Vinen kom sandsynligvis til øen med fønikerne, kartagerne, romerne og i det 13. århundrede af spanske erobrere, som var vældig opsatte på at erobre øen.

Erobringstogtet lykkedes ikke, men spanierne blev længe nok til at sætte et vinmæssigt aftryk på øen, hvilket især ses med den knastørre, sherrylignende Vernaccia di Oristano DOC eller den portvinsagtige Alghero Liquoroso DOC.

En af Sardiniens gådefulde nuraghe. © Sekdo, Dreamstime.
Obskure druesorter

Selvom øens placering i det Tyrrhenske Hav bringer den tæt på både Toscana og Lazio, ses nærmest ingen af disse regioners basisdruer, Sangiovese, Barbera, Montepulciano og Trebbiano, på Sardinien.

I stedet finder man sorter af fransk og spansk oprindelse, eksemplificeret ved Cannonau (Grenache) Carignano (Carignan) inkl. dens fjerne kloner Bovale di Spagna og Bovale Grande samt den velkendte Cabernet Sauvignon.

De mest anvendte “fastlandssorter” er Malvasia og Vermentino, men sidstnævnte grønne sort kan kun med nød og næppe kaldes italiensk, idet den er mere udbredt på Korsika og det sydlige Frankrig – hvor den også kan ses under navnet Rolle – end i sin hjemregion, Ligurien. Vermentino kan variere fra lette og frugtagtige hvidvine til mere fyldige og komplekse afhængigt af produktionsmetoden.

En anden drue, som sjældent ses på fastlandet, er Muscat Blanc (Moscato Bianco) og derudover gør øen brug af flere obskure og ret eksklusive sorter, herunder Torbato, Semidano, Niederra, Nuragus, Monica og Nasco. De tre sidstnævnte har deres egne sortsspecifikke DOC-zoner, som alle ligger nordvest omkring byen Cagliari.

Middelalderfortet Castelsardo, Sardinien. © Dreamstime
Vinene

Sardinien har en enkelt DOCG, 17 DOC og 15 IGP-vine, og der produceres dobbelt så meget rødvin som hvidvin. Den bedst kendte er rødvinen Cannonau di Sardegna DOC, der mindst skal indeholde 85 % af druen Cannonau. Vinen laves overalt og er øens største DOC-appellation.

Da Sardinien er præget af særlige dialekter, ses Cannonau DOC ofte med andre navne. Hvis vinen eksempelvis kommer fra Oliena-området, hedder den Nepente di Oliena eller Capo Ferrato og Jerzu, hvis produktionen kommer fra disse områder.

Fra området omkring Oliena kommer de kraftigste Cannonau-vine, især fra markerne omkring Mamoiada, hvor zonen Mamojà (op til 730 m.o.h.) leverer nogle af de mest lagringsegnede vine på denne drue. Hvis vinen har lagret 2 år, heraf et halvt år på træfade, står der Riserva på etiketten.

Groft sagt kan man inddele Cannonau-vinene i to stilretninger:  den gammeldags, traditionelle med senthøstede druer, lang macerering uden temperaturkontrol, hvor kvaset, stilke og skaller, ikke skilles fra. Metoden resulterer i kraftige tanniner og høj alkoholstyrke.

Den anden nyere stil går i stik modsatte retning, idet druerne høstes tidligt, afstilkes og gæres med kortere kontakt til skallerne samt, eventuelt, et kort ophold på træfade, ofte barriques. Metoden giver slankere vine med finere tanninstruktur og mindre markant frugt.

Solnedgang over byen Mamoiada, Nuoro, Sardinien | © Associazione Mamojà
Solnedgang over byen Mamoiada, Nuoro, Sardinien | © Associazione Mamojà

Af andre interessante vine kan nævnes den charmerende, bløde og let krydrede rødvin Monica di Sardegna DOC samt hvidvinen Vermentino di Sardegna DOC, der er Sardiniens største appellation.

DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>

Størstedelen af de sardiske vinmarker ligger på den vestlige side af øen, hvor også øens mest lokationsspecifikke DOC’er findes. De ligger langs vestkysten, der løber fra syd til nord med DOC-vinene Carignano del Sulcis, Vernaccia di Oristano, Malvasia di Bosa og Alghero.

Selv den store Cagliari DOC, som dækker en stor del af øens sydlige halvdel, trækker også mod vestkysten. Undtagelsen fra de vestlige vine er hvidvinen Vermentino di Gallura, øens eneste DOCG, som dækker øens nordøstlige hjørne.

Costa Paradiso, Sardinien. © Dreamstime
Klima og terroir

Kombinationen af bakker og sletter, kystområder og indre områder byder på en stor variation af topografi og mesoklima (mellemting mellem mikro- og makroklima).

En anden fordel er blandingen af tilgængelig jord og grundfjeld, der spænder over granit, kalksten og sandsten til mineralrigt ler og fritdrænende sand og grus.

Dertil bidrager Middelhavets afkølende effekt under de meget varme somre til at øen har perfekte betingelser for vinavl.

Bosa ved floden Temo, Oristano. © Dreamstime
Anbefalinger

Det kan varmt anbefales at tage til Alghero og besøge vinhuset Sella & Mosca, som har Europas største vinmarker, og – ikke mindst – er kendt for særdeles høj kvalitet og adskillige, højt præmierede vine. Prøv husets røde dessert- og meditationsvin “Angelo Ruju” Alghero Liquoroso Riserva DOC. Den glemmer man ikke lige med det samme.

Vinzoner og druesorter

DOCG-vine (1)

  • 1. Vermentino di Gallura DOCG

DOC-vine (17)

  • 2. Alghero DOC
  • 3. Arborea DOC
  • 4. Cagliari DOC
  • 5. Campidano di Terralba / Terralba DOC
  • 6. Cannonau di Sardegna DOC *
  • 7. Carignano del Sulcis DOC
  • 8. Girò di Cagliari DOC
  • 9. Malvasia di Bosa DOC
  • 10. Mandrolisai DOC
  • 11. Monica di Sardegna DOC *
  • 12. Moscato di Sardegna DOC *
  • 13. Moscato di Sorso-Sennori / Moscato di Sennori / Moscato di Sorso DOC
  • 14. Nasco di Cagliari DOC
  • 15. Nuragus di Cagliari DOC
  • 16. Sardegna Semidano DOC *
  • 17. Vermentino di Sardegna DOC *
  • 18. Vernaccia di Oristano DOC

    * dækker hele Sardinien

IGT / IGP-vine (15)

  • Barbagia IGT
  • Colli del Limbara IGT
  • Isola dei Nuraghi IGT
  • Marmilla IGT
  • Nurra IGT
  • Ogliastra IGT
  • Parteolla IGT
  • Planargia IGT
  • Provincia di Nuoro IGT
  • Romangia IGT
  • Sibiola IGT
  • Tharros IGT
  • Trexenta IGT
  • Valle del Tirso IGT
  • Valli di Porto Pino IGT

Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?

DRUESORTER

  • Bovale
  • Cagnulari
  • Cannonau (35%)
  • Carignano
  • Carmenère
  • Girò
  • Granatza
  • Monica
  • Nasco
  • Nuragus
  • Sangiovese
  • Vermentino (28%)
  • Vermentino Nero
  • Vernaccia
  • Vernaccia Nera