Toscana

Innovation, historiske vine og kvalitet er nøgleordene i nutidens Toscana.
Årlig produktion: 2,4 mio hl. vin (2022)

Når turen går sydover til Italien, er Toscana ubestridt på førstepladsen hos mange danskerne, og hvad enten det er som vinturist eller som almindelig turist, så er valget af destination bestemt ikke uden grund.

Foruden at være en vigtig spiller på det internationale marked for kvalitetsvin fra øverste hylde, er regionen nemlig også hjemsted for smukke pinjebevoksede veje og alléer, kultur, kunst, natur og gastronomi i særklasse – altsammen vigtige brikker for det italienske vinbrand.

Toscana ligger i Mellemitalien, hvor den mod nord grænser op til Emilia-Romagna, mod øst Marche, sydøst Umbrien, mod syd Lazio og mod vest kyststrækningen ved Det Tyrrhenske Hav, hvor også øen Elba tæller med.

Morgendis i Toscana. © Dreamstime
Fra bast til kvalitet

I årtier var de toscanske vinproducenter tilfredse med at vælte millioner af bastomviklede flasker påfyldt ligegyldig Chianti ud over grænserne, men det er nu fortid, for regionen har i den grad ændret status til at være en af Italiens mest dynamiske og innovative vinregioner.

De første forandringer skete i de blide højdedrag omkring Siena og Firenze, hvor man var de første til at erkende, at der måtte gøres noget, hvis ikke regionens vinproduktion skulle ende som helt håbløs og ude af trit med både udvikling og konkurrence.

Forandringerne var velkomne, og Chiantis kvalitet øgedes markant, samtidig med at også andre store vine dukkede op i de toscanske bakkedrag.

Men først lidt vinhistorie.

Toscansk landskab. © Dreamstime
Historien

Som næsten alle Italiens regioner har også Toscana en lang vinhistorie. Således er der vidnesbyrd om, at  etruskerne omkring år 970 f.v.t. producerede vin, og man har udgravet vinamforaer, der kan dateres tilbage til det 7. århundrede. Omkring 800 f.v.t. begyndte etruskerne at handle med fønikerne og senere grækerne, hvor de undervejs udviklede deres fremstillings- og lagringsmetoder.

Under Romerriget var der også pæn gang i produktion og forretning, idet vin var en vigtig del af den daglige kost, især for overklassen. Efter Romerrigets fald kom kirken ind i billedet som en aktiv spiller i vinproduktionen, idet gejstligheden ejede det meste jord i Toscana og forpagtede det ud til fæstebønder.

I slutningen af 1200-tallet var hovedbyen Firenze befolket med vinhandlere. “Ate dei Vinattieri” blev etableret i byen som et laug for vinprofessionelle, som medlemmerne skulle sværge troskab til. Lauget pålagde strenge regler for, hvordan vinrelateret forretning skulle drives.

Et historisk dokument

Forfattere og digtere har i generationer lovprist vinbøndernes hårde arbejde i de toscanske vinmarker og vinerier, hvilket har afspejlet sig i utallige stærkt “vininspirerede” værker. Det ses bl.a. i værker af Dante Alighieri (1261-1321), en af grundlæggerne af det moderne italienske sprog og litteratur.

Op igennem det 13. og 14. århundrede gik adskillige rige familier ind i vinproduktion, hvoraf flere i dag stadig eksisterer og leverer høj kvalitet. Blandt andet kan nævnes huse som Marchesi de’ Frescobaldi, Barone Ricasoli og Marchesi Antinori. Eksempelvis viser dokumenter, at Giovanni di Pietro Antinori, fra den nuværende berømte slægt af samme navn, var medlem af lauget i 1385.

I et juridisk dokument fra 1716 fremgår det, at storhertugen af Toscana, Cosimo d. 3 de’ Medici, definerer det 70.000 hektar store område Chianti til produktion af kvalitetsvine. Med dokumentet blev der skrevet historie, og samtidig var papiret det første lovligt håndhævede eksempel på en slags DOC-vin.

Cosimo III de' Medicis dokument fra 1716 om Chiantis vinzoner.
Uddrag af Cosimo III de' Medicis dokument "Dichiarazione de’ Confini delle quattro Regioni, Chianti, Pomino, Carmignano e Vald’Arno di Sopra". © Corriere Della Sera

De nye vinområder i dokumentet hed Carmignano (nogenlunde det samme som nutidens Carmignano DOCG), Chianti (i dag kærnen af Chianti Classico DOCG), Pomino (omtrent svarende til nutidens Pomino DOC samt ca. halvdelen af zonen Chianti Rùfina DOCG) samt Val d’Arno di Sopra (en del af zones Chianti Aretini/Fiorentini DOCG, som er beliggende i den øvre del af Arno-dalen)

Samtidig blev nye, avancerede vinifikationsmetoder, såsom ny gæringsteknik og lagring, taget i anvendelse, hvilket var helt uset på den tid.

Chianti - en vin tæt på ødelæggelse

At beskrive Toscanas vinproduktion og vine er en kæmpeopgave, så for overskuelighedens skyld deler vi beskrivelsen op i to afsnit og starter med de velkendte Chianti-rødvine.

Man beskrev og regulerede første gang vinene i Chianti i 1716, men der var stadig mange tolkninger af områdets vin. Den manglende konsensus var en af årsagerne til at Barone Bettino Ricasoli, på middeladlerslottet Castello di Brolio, begyndte at eksperimentere sig frem til den bedst muligt formel på en Chianti. Resultatet forelå i 1872, og resten er historie.

Chianti-typen dyrkes i et enormt område, der strækker sig fra nord for Firenze til et godt stykke syd for Siena. Produktionsmæssigt overgås området kun af Montepulciano d’Abruzzo DOC fra naboregionen Abruzzo.

Tidligere var typen én stor appellation og omfattede vine lavet i syv enkeltzoner med tilhørende marker. Det var imidlertid temmelig umuligt at holde styr på, så i 1996 udskilte myndighederne Chianti Classico fra Chianti, som en selvstændig DOCG. I dag regnes ‘Classico’ som den oprindelige, klassiske zone (se længere nede).

De klassiske vinzoner "il coure antico"
Det vinhistoriske hjerte "il coure antico" i Toscana. © Federdoc

Numrene på kortet refererer til følgende vinzoner: 1. Brunello di Montalcino DOCG | 2. Carmignano DOCG | 3. Chianti DOCG | 4. Chianti Classico DOCG | 5. Vernaccia di San Gimignano DOCG | 6. Vino Nobile di Montepulciano DOCG | 7. Barco Reale di Carmignano DOC | 8. Bianco dell’Empolese DOC | 9. Colli dell’Etruria Centrale DOC | 10. Moscadello di Montalcino DOC | 11. Orcia DOC | 12. Pomino DOC | 13. Rosso di Montalcino DOC | 14. Rosso di Montepulciano DOC | 15. San Gimignano DOC | 16. Sant’Antimo DOC | 17. Val d’Arbia DOC | 18. Vin Santo del Chianti DOC | 19. Vin Santo del Chianti Classico DOC | 20. Vin Santo di Carmignano DOC | 21. Vin Santo di Montepulciano DOC.

For år tilbage var Chianti-navnet ved at blive ødelagt af masseproduktion tappet på turistvenlige, bastomviklede flasker, men det ændrede DOCG-klassifikationen på.

Således fjernede man blandt andet tilladelsen til at tilsætte store mængder af de grønne druesorter Trebbiano Toscano og Malvasia samt den røde Canaiolo, og i dag er Sangiovese (lokalt Sangioveto) nu hoveddruen og bruges ofte alene.

Under Chianti DOCG tillades det nu at tappe vin fra syv afgrænsede subzoner med en såkaldt subzonebetegnelse på etiketten. Zonerne hedder Chianti Rùfina, Chianti Colli Fiorentina, Chianti Colli Senesi, Chianti Colli Aretini, Chianti Colline Pisane, Chianti Montalbano samt Chianti Montespertoli.

Chianti Classico - den oprindelige zone

Som med Chianti DOCG er det noget af en opgave at give en generel definition på en Chianti Classico – simpelthen fordi markernes beliggenhed samt dyrknings- jordbunds- og vejrforhold varierer meget fra zone til zone. Men det skal ikke fjerne indtrykket af at vinene fra Classico-zonen, på sit højeste, er en kæmpeoplevelse – i nogle tilfælde ren verdensklasse.

I Chianti Classico har man (indtil videre) ikke kunnet enes om at opdele området i subzoner, hvilket har gjort den klassiske zone ret uoverskuelig. Derfor indførte man i 2014 en slags kvalitetsskala i tre niveauer (se skema herunder).

Kvalitetsniveauer for Chianti Classico DOCG

1. Chianti Classico Gran Selezione DOCG
Druerne skal være fra vingårdens egne marker, indeholde mindst 13 % alkohol og lagre minimum 30 måneder.

2. Chianti Classico Riserva DOCG
Minimum 12,5 % alkohol og minimum lagre i 24 måneder.

3. Chianti Classico “Annata” DOCG
Minimum 12 % alkohol og lagring til 1. oktober i året efter druehøsten.

Øvrige vinzoner i Toscana
Øvrige toscanske vinrområder. © Federdoc

Numrene på kortet refererer til følgende vinzoner: 1. Elba Aleatico Passito / Aleatico Passito dell’Elba DOCG | 2. Montecucco Sangiovese DOCG | 3. Morellino di Scansano DOCG | 4. Suvereto DOCG | 5. Val di Cornia Rosso / Rosso della Val di Cornia DOCG  | 6. Ansonica Costa dell’Argentario DOC | 7. Bianco di Pitigliano DOC | 8. Bolgheri DOC | 9. Bolgheri Sassicaia DOC | 10. Candia dei Colli Apuani DOC | 11. Capalbio DOC | 12. Colli di Luni DOC | 13. Colline Lucchesi DOC | 14. Cortona DOC | 15. Elba DOC | 16. Grance Senesi DOC | 17. Maremma Toscana DOC | 18. Montecarlo | 19. Montecucco DOC | 20. Monteregio di Massa Marittima DOC | 21. Montescudaio DOC | 22. Parrina DOC | 23. San Torpè DOC | 24. Sovana DOC | 25. Terratico di Bibbona DOC | 26. Terre di Casole DOC | 27. Terre di Pisa DOC | 28. Val d’Arno di Sopra / Valdarno di Sopra DOC | 29. Val di Cornia DOC | 30. Valdichiana Toscana DOC | 31. Valdinievole DOC.

Supertoscanerne

Typen “Supertoscaner” opstod efter sigende, da en amerikansk vinskribent skulle beskrive en ny gruppe interessante, toscanske kvalitetsvine, som lå uden for DOC(G)-kategorierne. Siden da har navnet hængt ved.

Kort fortalt er Supertoscanerne en type af vin, som kom til i 1970’erne og hvor druesammensætningen, med bl.a. internationale sorter og druer fra marker uden for de godkendte områder, faldt uden for produktionsforskrifterne for DOC(G)-klassificeringen. Eneste løsning var derfor at aftappe dem som bordvin, altså typen Vino da Tavola (VdT). På det tidspunkt eksisterede IGT/IGP ikke.

De nye VdT-rødvine, som ofte blev lagret på franske barriques, blev godt modtaget af markedet, hvilket affødte en omgående reaktion fra vinbønderne, som lugtede penge og derfor nu satsede på typen. Vinene vandt hurtigt international anseelse og ofte til væsentlig højere priser end de klassiske DOC(G)-vine.

Situationen var derfor temmelig uholdbar, for lige pludselig var bordvin dyrere end DOC(G)-klassificeret vin, og myndighederne indførte i 1995 derfor kategorien IGT (Indicazione Geografica Tipica).

Efterårsmorgen i Toscana. © Dreamstime

For at lokke producenterne af Supertoscanerne over i den “eksklusive” DOC(G)-klub tillod myndighederne flere druesorter i DOC(G)-vinene, men lokkemaden virkede ikke helt efter hensigten, for producenterne var mere interesseret i den store frihed, som var under den nye IGT-kategori og dermed deres godt sælgende “supervine”.

På den anden side fik myndighederne vist, at de ikke ønskede dyre topvine i VdT-kategorien, og resultatet blev, at mange af disse vine nu rykkede over som IGT, men det betød også, at begrebet siden blevet lidt mere udvandet eller i bedste fald har mistet sin betydning.

Hele “Supertoscaner-revolutionen” startede i 1968 med “bordvinen” Sassicaia fra Tenuta San Guido, som blev lavet på internationale sorter. I 1975 fulgte Tignanello fra Antinori på en blanding af internationale sorter plus Sangiovese. I 1977 kom Le Pergole Torte fra Montevertine, som var en ren Sangiovese-vin.

Udsigt fra San Gimignano, Toscana. © Dreamstime
De andre store toscanere

Det er meget omfattende at beskrive samtlige store vine i Toscana, men er man på udkig efter smagsoplevelser fra andre områder, kan det anbefales at tjekke andre klassiske rødvine baseret på Sangiovese-druen (eller kloner af denne), herunder Brunello di Montalcino DOCG, Rosso di Montalcino DOC, Vino Nobile di Montepulciano DOCG, Rosso di Montepulciano DOC.

Ude ved den toscanske kyst finder man vinzonen Bolgheri DOC, som trods sin lille størrelse har sat et markant aftryk i den internationale vinverden, ikke mindst med den navnkundige rødvin, Sassicaia DOC.

Fra det sydlige Toscana kan det anbefales at teste rødvinstypen Morelino di Scansano DOCG, men også vinene fra nabozonen Montecucco DOC er værd at smage samt typerne fra Maremma Toscana DOC.

Val d'Orcia, Toscana. © Dreamstime
Anbefalinger

Her kommer snart anbefalinger af vine fra interessante producenter i Toscana…

Vine og druesorter

DOCG-vine (11)

  • Brunello di Montalcino DOCG
  • Carmignano DOCG
  • Chianti Classico DOCG
  • Chianti DOCG
  • Elba Aleatico Passito / Aleatico Passito dell’Elba DOCG
  • Montecucco Sangiovese DOCG
  • Morellino di Scansano DOCG
  • Suvereto DOCG
  • Val di Cornia Rosso / Rosso della Val di Cornia DOCG
  • Vernaccia di San Gimignano DOCG
  • Vino Nobile di Montepulciano DOCG

DOC-vine (41)

  • Ansonica Costa dell’Argentario DOC
  • Barco Reale di Carmignano DOC
  • Bianco dell’Empolese DOC
  • Bianco di Pitigliano DOC
  • Bolgheri DOC
  • Bolgheri Sassicaia DOC
  • Candia dei Colli Apuani DOC
  • Capalbio DOC
  • Colli dell’Etruria Centrale DOC
  • Colli di Luni DOC
  • Colline Lucchesi DOC
  • Cortona DOC
  • Elba DOC
  • Grance Senesi DOC
  • Maremma Toscana DOC
  • Montecarlo DOC
  • Montecucco DOC
  • Monteregio di Massa
  • Marittima DOC
  • Montescudaio DOC
  • Moscadello di
  • Montalcino DOC
  • Orcia DOC
  • Parrina DOC
  • Pomino DOC
  • Rosso di Montalcino DOC
  • Rosso di Montepulciano DOC
  • San Gimignano DOC
  • San Torpè DOC
  • Sant’Antimo DOC
  • Sovana DOC
  • Terratico di Bibbona DOC
  • Terre di Casole DOC
  • Terre di Pisa DOC
  • Val d’Arbia DOC
  • Val d’Arno di Sopra / Valdarno di Sopra DOC
  • Val di Cornia DOC
  • Valdichiana Toscana DOC
  • Valdinievole DOC
  • Vin Santo del Chianti Classico DOC
  • Vin Santo del Chianti DOC
  • Vin Santo di Carmignano DOC
  • Vin Santo di Montepulciano DOC

IGT/IGP-vine (6)

  • IGP Alta Valle della Greve
  • IGP Colli della Toscana Centrale
  • IGP Costa Toscana
  • IGP Montecastelli
  • IGP Toscano / Toscana
  • IGP Val di Magra

DRUESORTER

  • Alicante
  • Alicante Bouschet
  • Avarengo
  • Cabernet Franc
  • Cabernet Sauvignon
  • Canaiolo Nero
  • Carmenère
  • Chardonnay
  • Ciliegiolo
  • Gewürztraminer
  • Malvasia
  • Merlot
  • Petit Verdot
  • Riesling
  • Rondinella
  • Rossese
  • Roussanne
  • Sangiovese
  • Sauvignon Blanc
  • Syrah
  • Trebbiano
  • Uva Rara
  • Vermentino
  • Vermentino Nero
  • Vernaccia
  • Vernaccia Nera
  • Viognier