Mange vinentusiaster opfatter Riesling som en tysk, til dels østrigsk/alsacisk hvidvin baseret på druen af samme navn. Det er både rigtigt og forkert.
De færreste danskere har Riesling Italico som førstevalg, når jagten går ind på en Riesling-baseret hvidvin, men ikke desto mindre er der interessante oplevelser til den heldige, som måtte finde denne type hos vinhandleren.
Når Riesling er så populær i skyldes det primært dens friskhed samt frugtigt, aromatiske duft. Ikke uden grund regnes druen af mange vinentusiaster blandt verdens mest prestigefyldte.
Men hvor stammer Riesling-druen oprindeligt fra? Er den tysk, østrigsk eller fransk/alsacisk?
Der findes to hovedsorter: Rhein Riesling og Italiensk Riesling (Riesling Italico), og navnene afslører selvfølgelig deres oprindelse. Således dyrkes førstnævnte i Rhin- og Moseldalen samt i Østrig, mens sidstnævnte dyrkes i de Norditalienske regioner primært i Lombardiet, Veneto, Friuli-Venezia Giulia og Alto Adige.
Det er interessant, at der ikke er påvist et genetisk slægtskab imellem disse sorter.

Smagsmæssige forskelle på Riesling
Oprindelsen af den italienske variant er omgærdet af mystik. Således sporer nogle tekster Riesling Italicos rødder til Frankrig, hvorfra den angiveligt kom til Tyskland. Her kaldte man den “fremmed Riesling” eller Welschriesling for at skelne den fra den Rhinske Riesling (Rhein Riesling, Rhinskvin), før druen til sidst nåede Italien.
Andre kilder hævder, at den italienske version har gener fra Aminea Gemella, en druesort beskrevet af agronomen og forfatteren Lucius Junius Moderatus Columella (4-70 f.v.t.). Her tyder det på, at antikkens romere brugte sorten til at producere vinen Falernum. Selvom der kan være nogle genetiske ligheder med græske sorter, har nyere undersøgelser dog udelukket en direkte forbindelse.
Vinene fremstillet af de tyske og italienske druesorter udviser også flere forskelle. Rhein Riesling giver oftest hvidvin med god syre og struktur samt markant aromatisk smagsmæssig vedholdenhed. Dette karaktertræk bliver mere fremtrædende i det aromatiske spektrum (sødlig eller tør) efter et par års lagring.
Riesling Italico går derimod mere over i den friske, letdrikkelige og velduftende retning. Altså en vin, der skal nydes ung.
Den italienske version konkurrerer hårdt med sin tyske slægtning, især i det sydlige område af Lombardiet, hvor den tåler hårde vintre og modner ret tidligt. Således trives den bedst i et køligt klima, der sikrer druen en langsom modning.
Herunder finder du snart Best Value-Riesling fra Italien (vi arbejder lige nu på listen): Italico er en druesort, der er tilgængelig både i Tyskland og Italien. Vinene fremstillet af disse druesorter har dog forskellige karaktertræk. Tysk Rhein Riesling er kendt for sin gode syre, struktur og aromatiske smag, der udvikler sig efter lagring. Riesling Italico er mere frisk, letdrikkelig og velduftende. Den italienske version trives især godt i det kølige klima i Lombardiet.