De mousserende røde Lambrusco-vine havde i 1980-90erne et virkelig dårligt ry som noget sødt sprøjt, der kun fandtes i lavpris-supermarkederne. Dengang var det et godt råd at smide en isterning i glasset, så man fjernede den værste dårlige smag.
Men det var dengang, og nu er der en rigtig god grund til at revidere sin opfattelse af de friske, mousserende vine fra Po-sletten og nærliggende højdedrag. Vinbønderne i Emilia-Romagna har nemlig gjort sig store anstrengelser for at øge kvaliteten, hvilket også ses på prisen. Så hvis du udelukkende går efter 40-kroners-vin, behøver du ikke at læse længere…
Søger du en tør, sprød og velsmagende vin, der passer til næsten ethvert måltid på planeten og samtidig gør sig fremragende som aperitif? Køb en Lambrusco… ja, den er go’ nok!
HISTORIEN
Lambrusco-druen kan spores tilbage til det romerske imperium, hvor den voksede bredt og vildt i hele landet og derfor ikke havde brug for omhyggelig dyrkning. Af samme årsag blev den populær blandt jægere og skarer af nomader, der generelt kunne finde druerne, uanset hvor deres rejser bragte dem hen. Lambrusco er endda nævnt i værkerne fra den latinske digter Virgil og den romerske filosof Plinius den Ældre. I moderne historie er Lambrusco for det meste, og måske uretfærdigt, kendt som en masseproduceret, ret sød og billigt fremstillet vin, der især blev populær i USA, hvor den i ubegribelige mængder blev eksporteret til i 1970’erne og 1980’erne.
Som nævnt var Lambrusco-typerne først elsket og derefter hånet for sin kandiserede sødme, men nu hører de let mousserende vine hjemme på enhver vinelskers hylde. Man skal dog være opmærksom på, at stilarterne varierer enormt og inkluderer både lette, søde og halvsøde vine. De bedste Lambrusco-vine er tørre, sprøde og lækre men også prissat noget højere end i de glade 90ere. Men det er med god grund.
Den mest solgte type er frizzante (let mousserende) rødvine, designet til at blive drukket ung, fra en af de otte Lambrusco DOC-zoner (Denominazione di origine Controllata): Colli di Parma Lambrusco, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro, Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Salamino di Santa Croce, Reggiano Lambrusco, Colli di Scandiano e Canossa Lambrusco, Modena Lambrusco og Lambrusco Mantovano.
Men Lambrusco er ikke bare Lambrusco, for der benyttes hele 6 forskellige sorter, som skal beskrives her med hver deres karakteristika:
Lambrusco di Sorbara: Let fyldig, højt syreindhold. Duft og smag: Violer, røde bær, jordbær.
Lambrusco Grasparossa (di Castelvetro): Fyldig, garvesyre. Duft og smag: Modne sorte bær, mørke blommer, undertiden mandel.
Lambrusco Maestri: Duft og smag: blomme, mørke kirsebær, chokolade, violer, tyggegummi.
Lambrusco Marani: Garvesyre. Duft og smag: Violer, iris, pæon, solbær, røde kirsebær.
Lambrusco Salamino: Kiler sig ind imellem Grasparossa og Sorbara; har moderat garvesyre. Duft & smag: Violer, roser, røde bær.
Endelig kommer Lambrusco Mantovano
Alternative navne og subvarianter: Lambrusco a Foglia Frastagliata (Enantio), Lambrusco Barghi, Lambrusco Grasparossa (Groppello Grasparossa), Lambrusco Montericco, Lambrusco Oliva, Lambrusco Viadenese (Lambrusco Mantovano)
Enten vælger producenterne en enkelt drue eller understøtter ved at supplere med andre sorter, f.eks. Ancelotta, som giver ekstra farve, eller Malbo Gentile for at få mere krop og struktur til vinen.
Ud over ovennævnte druesorter har forskere fundet hele 60 Lambrusco-varianter i Piemonte, Veneto og på Sicilien, men i Emilia-Romagna benyttes primært ovennævnte seks sorter.
Foruden de let mousserende typer (Frizzante) produceres også hvid og rosé som Spumante (højere tryk i flasken som i Champagne), som fra et stigende antal seriøse producenter bliver sendt på markedet i meget høj kvalitet.
