Så er der serveret antipasti med vin og udsigt.

Millioner af turister verden over føler sig draget af Italien med dets mange attraktioner og kulinariske fristelser, men nu er der endnu en god grund til at vende blikket mod støvlelandet. Aktuelle analyser afslører nemlig, at det kan betale sig at styre direkte mod hylderne med italiensk vin, næste gang turen går til vinhandleren eller supermarkedet.

Men hvilke vintyper giver ‘best value for money’, hvis man udelukkende fokuserer på italiens egne vine?

Interessant nok topper en rødvin fra Sardinien, Ferruccio Deiana Sileno Cannonau di Sardegna Riserva 2014, listen. Herefter kommer den mousserende hvidvin (Spumante) Berlucchi ’61 Nature, Franciacorta DOCG 2011 fra Lombardiet i nord.

Tager man de store briller på og sammenligner analysens resultat med hele verdensmarkedet, så ligger Italien også nr. 1 i kategorien op til $10, hvor hvidvinen Marangona Lugana fra Lombardiet, topper.

I næste kategori op til $20 indtager italienerne også førstepladsen med Kellerei Nals Margreid ‘Sirmian’ Pinot Bianco Sudtirol, en hvidvin fra Alto Adige, Trentino-Alto Adige.

I kategorien op til $80 topper den toskanske rødvin Ciacci Piccolomini d’Aragona Pianrosso, Brunello di Montalcino DOCG.

Man kan læse analysen på Wine-Searcher.com, hvorfra du kan klikke dig videre til listen med The World’s Top 10 Value Wines.

 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *