Hold fast på hat og bastflasker: Chianti DOCG må nu officielt producere rosé. Eller rosato, som den vintype hedder i Italien. Samtidig sænkes kravet til indholdet af Sangiovese fra 70 til 60 procent.
Det lyder som tre nyheder, men det er én stor pakke. Italien godkendte det nye produktionsregulativ (disciplinare) i juni 2026, og den 30. oktober kom EU’s endelige stempel med offentliggørelsen i EU-Tidende. Dermed er det ikke længere et forslag, der ligger og samler støv i en skuffe i Rom – det er gældende ret fra Firenze til Arezzo.
For dem, der har fulgt sagen, er det ingen overraskelse. Konsortiet stemte faktisk allerede om ændringerne tilbage i 2019. Syv år fra afstemning til EU-godkendelse er i italiensk bureaukratisk tidsregning nærmest en spurt
Chianti Rosato DOCG: rosé med regler – og uden bastskørt
Den nye rosato skal være tør og laves på de samme tilladte druer som den røde Chianti. Mindst 60 procent skal være Sangiovese. Farven beskrives som lys pink, men må variere afhængigt af druerne – så forvent alt fra laksefarvet Provence-look til noget mere kirsebærrødt.
- Frigivelse: tidligst 1. december i høståret. Ingen lagringskrav ud over det.
- Ingen fiasco: rosatoen må ikke sælges i den klassiske bastomviklede fiasco. Lysestagen fra pizzeriaet i 1978 må altså klare sig uden 🕯️
- Ingen governo: den traditionelle governo all’uso toscano-metode med tilsætning af let tørrede druer er forbudt for rosato (rosé).
- Subzoner tilladt: rosatoen må bære subzone-navne som f.eks. Rufina eller Colli Senesi på etiketten.
Budskabet er til at tage at føle på: Chianti Rosato DOCG skal sælges som en moderne Chianti, ikke som en lyserød version af bedstefars rødvin. Og fiasco-forbuddet? Det er nok det mest symbolske punkt i hele regulativet.
Hvad betyder IGT, DOC og DOCG? Lær den italienske vinlov på 7 minutter >>>
Det sjove er, at rosatoen langt fra er ny i flasken – kun på etiketten. Ifølge Gambero Rosso laver næsten alle konsortiets producenter allerede rosato, der indtil nu er blevet solgt som Toscana IGT. Nu kan de så sætte Chianti-navnet på i stedet.
Sangiovese: fra 70 til 60 procent
Den ændring, der rammer flest flasker, er ikke rosatoen. Det er, at minimumskravet til den dominerende druesort Sangiovese. I almindelig Chianti er den nu er sænket fra 70 til 60 procent. Op til 40 procent af blandingen kan dermed være andre druer.
Inden nogen går i panik: Det er et minimum, ikke et påbud. Producenterne må stadig lave Chianti på 100 procent Sangiovese, og mange af de bedste gør det. Loftet for Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc bliver desuden på 15 procent – dog kun 10 procent i subzonen Colli Senesi. Der kommer altså ikke en Bordeaux-blend med Chianti-etiket lige foreløbig.
Hvad betyder det så i praksis? Først og fremmest fleksibilitet. I et svært år – frost, hagl eller en hedebølge, der koger Sangiovese-druen – kan kælderen supplere med sorterne Canaiolo, Colorino, Merlot eller andet fra listen. Det kan også give lidt mere plads til at ramme en bestemt stil eller pris på eksportmarkederne, der står for omkring to tredjedele af salget.
Til sammenligning holder naboerne i Chianti Classico DOCG fast i minimum 80 procent Sangiovese. Afstanden mellem de to appellationer bliver altså en bid større – og det er værd at huske, næste gang nogen påstår, at “Chianti er Chianti” 🍷
VinoFantastico's vurdering: ingen rosa panik, klogt træk
Puristerne vil nok rynke på næsen. Chianti har i et halvt århundrede været synonym med rødvin, og en rosé med samme navn kan for nogen føles som at se Ferrari stille op med en varevogn. Det italienske madmedie Dissapore indrømmede da også, at Chianti Rosato nok vil få folk til at sno på næsen – men kaldte det samtidig et klogt træk.
Og der er gode argumenter, for Rosato (eller rosé-vine) er et marked i vækst, mens klassisk rødvin kæmper med faldende salg i mange lande. Konsortiets formand, Giovanni Busi, har sagt, at rosatoen giver Chianti adgang til et voksende segment. Når producenterne alligevel laver rosé, er det svært at se fornuften i at skjule den bag en anonym IGT-etiket.
Kritikken går mere på identitet end på kvalitet. Mediet Gambero Rosso har påpeget, at mange italienske appellationer har kastet sig over rosé uden en klar stil – og at rosé af høj kvalitet kræver vinmarker, der dyrkes specifikt til formålet, ikke bare druer i overskud. Det bliver spændende at se, om Chianti Rosato DOCG finder sin egen personlighed.
Sangiovese-ændringen er efter min mening den mere interessante på lang sigt. Den giver luft i dårlige år, men den udvisker også grænsen til Toscana IGT en smule.
Mit gæt: De seriøse producenter vil fortsætte med høj Sangiovese-andel, mens den store volumen-Chianti får mere spillerum. Og første test kommer hurtigt: Med frigivelse fra 1. december kan de første flasker Chianti Rosato 2026 dukke op lige om lidt.
