Mange vinentusiaster opfatter Riesling som en tysk, til dels østrigsk/alsacisk hvidvin baseret på druen af samme navn. Det er både rigtigt og forkert.
Når man har åbnet en hvidvin baseret på Riesling-druen, kender man den omgående på sin friske, frugtigt, aromatiske duft. Blandt vinentusiaster regnes druen blandt de mest prestigefyldte i verden, hvilket ikke langt fra sandheden.
Samtidig tænker man på Riesling som basisdruen for tysk, østrigsk eller fransk/alsacisk hvidvin, men er det nu også helt korrekt? Det vil jeg belyse i denne blog.
Der findes to hovedsorter af denne drue: Rhein Riesling og italiensk Riesling (Riesling Italico), og navnene afslører selvfølgelig deres oprindelse. Således dyrkes førstnævnte i Rhin- og Moseldalen samt i Østrig, mens sidstnævnte (surprice!!!) dyrkes i de Norditalienske regioner primært i Lombardiet, Veneto, Friuli-Venezia Giulia og Alto Adige.
Yderligere er det interessant, at der ikke er påvist et genetisk slægtskab imellem disse sorter.
Smagsmæssige forskelle på Riesling
Oprindelsen af Riesling Italico er omgærdet af mystik. Nogle tekster sporer dens rødder til Frankrig, hvorfra den angiveligt kom til Tyskland, hvor den blev kaldt “fremmed Riesling” (Welschriesling) for at skelne den fra den Rhinske Riesling (Rhein Riesling, Rhinskvin), før den til sidst nåede Italien.
Andre hævder, at den italienske sort stammer fra Aminea Gemella – en sort beskrevet af agronomen og forfatteren Lucius Junius Moderatus Columella (4-70 f.v.t.). Her tyder det på, at antikkens romerne brugte sorten til at producere vinen Falernum. Selvom der kan være nogle genetiske ligheder med græske sorter, har nyere undersøgelser dog udelukket en direkte forbindelse.
Vinene fremstillet af de tyske og italienske druesorter udviser også flere forskelle.
Mens Rhein Riesling oftest er hvidvin med god syre og struktur, markant aromatisk og smagsmæssig vedholdenhed, der bliver stadig mere fremtrædende i det aromatiske spektrum (sødlig eller tør) efter et par års lagring, så er Riesling Italico mere i den friske og velduftende retning, som er nem at drikke. Altså en vin, der skal nydes ung.
Den italienske version, Riesling Italico, konkurrerer med sin tyske slægtning, især i det sydlige område af Lombardiet, hvor den tåler hårde vintre og modner ret tidligt, hvorfor den trives bedst i et køligt klima, der sikrer druen en langsom modningstid.
Herunder finder du snart Best Value-Riesling fra Italien (vi arbejder lige nu på listen):
