I lighed med to andre blogindlæg på disse websider beskriver vi her et andet af målene for Vino Fantasticos pressetur til Sardinien, nemlig Mamoiada, et lille interessant vindyrkningsområde i Nuoro-provinsen på midten af øen. Hovedtemaet var rødvin baseret på den blå Cannonau-drue og besøget var måske turens kvalitetsmæssige højdepunkt.
Inde på midten af middelhavsøen Sardinien, i den smukke og bjergrige ofte rå Barbagia-region i Nuoro-provinsen, hedder den vigtigste lokale druesort Cannonau, en blå variant og italiensk familiemedlem til den franske Grenache-drue og dermed også til Spaniens vidt udbredte pendant Garnacha. Altså en leverandør af nektar til kraftige, typisk meget fyldige og tunge rødvine. I hvertfald som man ofte støder på dem i Sydfrankrig.
Så hvordan opfører Grenache, under navnet Cannonau, sig længere sydpå ude i det blå Middelhav?
I dette blogindlæg, der udelukkende er tænkt som en appetitvækker og overflyvning, koncentrerer vi os om baggrunden for rødvine baseret på Cannonau fra det lille interessante vinområde omkring den smukt beliggende bjergby Mamoiada – eller Mamojà, som den kaldes lokalt. I et senere blogindlæg vil dykke ned i enkelte af vinene.
Fik du læst vores blogindlæg “Sardinien – ældgammel vinkultur i rå natur”?
Mamoiada er en by med kun 2.500 indbyggere og hvor vindyrkningstraditionen er rodfæstet i den lokale kultur. Århundredgamle vinmarker, sammen med yngre, ligger placeret i de omkringliggende bakker i et område, hvor vindyrkningen understøttes af de ca. 200 familievingårde, der producerer vin til eget forbrug, og ikke mindst de 33 gårde, der regelmæssigt aftapper vin til lokalt salg eller eksport.
I alt producerer Mamoiada ca. 400.000 flasker om året, hvilket blot svarer til det årlig output fra en mindre vinproducent i Toscana. Så der er en logisk forklaring på, hvorfor danske forbrugere ikke har set vin fra Mamoiada på vinhandlerens hylder.
Fik du læst vores blogindlæg om subzonen “Nepente di Oliena” i Barbagia på Sardinien?
Mamoiada-området er meget velegnet til vindyrkning. Således ligger vinmarkerne med sine 750 meter o.h. relativt højt placeret, hvilket giver store temperatursvingninger mellem dag og nat og dermed mulighed for velbalancerede vine. Jordbunden er rig på granit med en løs struktur og let sur jord.
Markarbejdet er næsten et kapitel for sig, idet de gamle vinmarker, hvoraf nogle er 150 år gamle, stadig bearbejdes med plov spændt efter et par fuldvoksne okser. Det kan måske imiddelbart virke ude af trit med tiden, men når man ser, hvor stejle markerne er, forstår man hvorfor. En anden fordel ved oksekloven er, at de kraftige dyr under arbejdet er med til at bearbejde jorden. I modsætning til heste træder okser nemlig aldrig det samme sted. På de yngre marker benyttes dog traktorer, men i begge tilfælde beskæres de lave buskformede vinstokke, alborella, stadig manuelt med saks.
Indtil 2015 var der kun tre vingårde, som industrielt tappede vin i Mamoiada. I dag er der 33 gårde og ca. 100 arbejdspladser er tilknyttet vinproduktion. Dertil ses en stigning i antallet af kvinder i branchen og, frem for alt, unge mennesker, som har lyst til at blive i Mamoiada og investere deres ressourcer i området – et fænomen, der går stik imod tendensen i mange byer på det centrale Sardinien og på fastlandet.
Medieholdet skulle mødes med en lille flok relativt unge og entusiastiske vinproducenter, hvoraf de fleste var medlemmer af Associazione Culturale Mamojà, en producentsammenslutning, der blev oprettet i 2015 og som indtil nu består af 22 lokale producenter.
Mamojà-sammenslutningen har siden stiftelsen samarbejdet med udgangspunkt i en fælles “musketéred” om, at medlemmerne skal dyrke deres marker økologisk, bruge spontangæring, tilsætte minimalt sulfit samt have deres vinmarker og cantina’er i Mamoiada-området.
Mamojà er derfor vine med en stærk territorial og identitetsmæssig karakter. Hver vin har sin egen unikke karakter, som først og fremmest bestemmes af den vinmark, hvor den produceres. Men naturligvis også af producentens stil og andre variabler, eksempelvis årgangen.
Lovkrav til Cannonau di Sardegna DOC:
- Minimum 85 % af druen Cannonau. Resten lokale blå druer (gælder både for Rosato og Rosso)
- Minimum alkohol: 12,5 % (også Rosato). 13 % for Riserva og 13,5 % for Classico (findes kun i Nuoro- og Ogliastra-provinserne)
- Lagringskrav: 6 mdr.; Riserva 2 år inkl. 6 mdr. på træfade. Classico 2 år + 12 mdr. på træfade.
- På samme drue produceres også to søde: Passito på 16 % og en Liquoroso på 18 %.
I dag orienterer Mamojà-producenterne sig mod at lave ‘Ghirada’-vine, dvs. vine, der er fremstillet ved vinificering af druer fra en enkelt vinmark, altså en såkaldt cru eller enkeltmarksvin. I Mamoiada er der tradition for, at de enkelte »ghiradas« vinificeres separat, og at hvert træfad bærer sit eget navn.
Der er (endnu) ikke en territorial “Mamoiada” DOC subzone, men siden stiftelsen har Mamojà-sammenslutningen arbejdet på at fremhæve egenskaber ved områdets vine, der kan hjælpe til at opnå samme subzone-status, som nabozonen Nepente di Oliena. Mamojà har derfor instrueret sine medlemmer i at arbejde på at bevare og fremme de egenskaber, der gør vinene i dette område unikke og genkendelige og som kan sikre en fremtidig officiel EU-godkendelse og dermed egen DOC-klassifikation.
Her skal det dog tilføjes, at flere af sammenslutningens producenter ikke ønsker at arbejde under et stramt DOC-regulativ og derfor har valgt at sende deres vine på markedet som Barbagia IGT, en bredere klassifikation hvor der er plads til større armbevægelser og mindre papirarbejde. Vores oplevelse var, at dette på ingen måde påvirkede vinene i negativ retning. Det var stadig overvældende vine, som ikke bliver ringere af mindre papirarbejde.
Tilbage til presseturen. Formiddagen med Mamojà-folkene skulle have været en tur rundt i Mamoiada-distriktet med spektakulære panoramaudsigter over vinområdet. Desværre var det lige netop denne formiddag ekstremt tåget, hvilket bidrog til en stemning i vinmarkerne. Alligevel pænt ærgerligt, for ud fra de billeder vi blev forevist, har de stejle vinmarker en malerisk smuk placering. Men det måtte vi så tænke os til.
Vores sympatiske værter fra Mamojà inviterede os på, hvad de kaldte un aperitivo på en af deres smukt beliggende ejendomme. Den bestod af smagsprøver på 5 forskellige vine. Ved frokosten, der blev afholdt hos en af producenterne, der ejer Ristorante Su Tapiu i byen, fulgte 5 vine mere og ved eftermiddagens smagning i Mamoiadas kulturhus fulgte yderligere 20 forskellige vine. Alle baseret på Cannonau-druen (naturligvis bortset fra hvidvinene, som tog udgangspunkt i Vermentino-druen).
Det afføder naturligvis spørgsmålet: hvordan smager en Cannonau di Sardegna DOC eller Barbagia IGT fra Mamoiada?
Det svar vender vi tilbage med i et senere indlæg, men generelt kan man sige, at rødvinene fra de enkelte producenter (og marker) er meget forskellige. Sammenfattende er vinene dog kraftige, frugtige og fyldige med høj alkoholstyrke (14,5 til 15,5 %) og lang eftersmag, nogle med heftige tanniner. Men igen, naturligvis alt afhængig af mark, vinifikation, fadlagring osv.
Som nævnt i indledningen, er dette blogindlæg udelukkende tænkt som en overflyvning over Mamoiada på Sardinien og som en appetitvækker for vinturisten eller vinentusiasten, men hvorfor ikke kaste sig ud i løjerne og besøge producenternes hjemmesider? For nogles vedkommende er det nemlig muligt at handle online.
Alt afhængigt af ordrens størrelse spænder prisniveauet pr. flaske fra 14 € til 45 € + fragt hvilket for flere vines vedkommende er rene røverkøb.
Besøg de enkelte producenter i Mamojà her >>>
Men blogindlægget er bestemt også tænkt som en appetitvækker (eller wake-up call) for de vinimportører, som ikke er bange for at tilføre sortimentet nye interessante vine, som ikke nødvendigvis rimer på Amarone eller Primitivo.
Man skal nemlig gøre sig klart, at vinproducenterne i Barbagia-regionen (herunder Mamoiada, Oliena og Orgosolo) er entusiastiske, passionerede og dybt seriøse folk, der laver vin med en stil, som man ganske enkelt ikke finder mange andre steder.
Vinverdenen uden for Danmark har opdaget Mamoiada. Hvornår gør de danske importører?
Vi vil senere specifikt beskrive vores oplevelse af nogle af de enkelte producenters vine under menupunktet Vintesten øverst på siden.
