Piemontes vine

Roero DOCG

Nebbiolo på elegante lettere fødder side om side med frisk Arneis – uden at tage sig selv alt for højtideligt. Roero DOCG er Piemonte-elegance med mere friskhed og mindre alvor.

📣 Introduktion

Roero DOCG ligger nord for Tanaro-floden over for Barbaresco. Området har navn efter en rig lokal bankfamilie fra Asti dei Roero, som i middelalderen var ekstrem indflydelsesrig på disse kanter.

Appellationen blev DOCG i 2004 og producerer rødvin på Nebbiolo og hvidvin på den lokale Arneis-drue.

Da Roero fik sin DOCG, rykkede det for alvor, og tildelingen betød samtidig et brud med den temmelig omdiskuterede, hidtidige lokale regel, der krævede, at rødvinene skulle tilsættes den grønne Arneis-drue. Overgangen til det nye regulativ har resulteret i, at nogle producenter nu leverer en kvalitet, der fuldt ud kan måle sig med rødvinene fra Barolo og Barbaresco.

Jordbundene i Roero er mere sandede end i Langhe, hvilket giver rødvine med mindre tannin, mere umiddelbar frugt og en mere tilgængelig stil. Trods brugen af samme blå drue som de berømte naboer, har rødvinene deres helt egen identitet.

Hvis Barolo er magt og Barbaresco elegance, så er Roero charme tilsat hvidvine på lokale druer.

✏️ Faktaboks

  • Region: Piemonte
  • Vintype: Rosso, Bianco, Spumante
  • Druer: Nebbiolo min. 95 %; Arneis min. 95 %
  • Karakteristika: Elegant, aromatisk og let struktureret rødvin med friskhed og finesse; frisk, mineralsk og floral hvidvin
  • Alkoholsstyrke: Roero 12,5-14,5 %; Arneis 12–13,5 %; Spumante: ca. 11–12 %
  • Serveringstemperatur: Roero 17–19 °C; Arneis 8–10 °C; Spumante 6–8 °C
  • Typisk prisniveau: 140-450 DKK 

👀 Karakteristika og smagsprofil

Hvordan smager den?

  • Roero: Røde kirsebær, hindbær, roser, violer og lette krydderier. Tanninerne er finere, mere afdæmpede og knapt så muskuløs som naboerne i Barolo og Barbaresco. 
  • Arneis: Roero Arneis en en frisk, tør og sprød hvidvin med blomsterlignende duft suppleret med smag af frisk pære, æble, citrus og abrikos samt strejf af hasselnød eller mandel i finalen. Sammen med Gavi DOCG er den en af Piemontes mest ansete hvidvine, og populariteten fortsætter med at vokse.
  • Spumante: Let, sprød og floral med frisk syre og diskret frugt.

Hvad kendetegner den?

  • Roeros sandede jorde giver vine med større umiddelbarhed og parfume. Det gælder både Nebbiolo, som bliver mere elegant, og Arneis, som fremstår rank, frisk og mineralsk.
  • De bedste Arneis-vine kommer fra distriktets køligere, nordvendte skråninger, hvor de er beskyttet mod hårdt eftermiddagssolskin, hvilket giver dem mulighed for at modnes mere ensartet og udvikle fuld aromatisk kompleksitet uden at miste deres forfriskende syre.
vinmarker i efterårsfarver
Efterår i Le Langhes bakker i Piemonte | © Piemonte Land of Wine

🍇 Druetype

  • Roero: Min. 95 % Nebbiolo. 
  • Arneis: Min. 95 % Arneis
  • Spumante: Min. 95 % Arneis.

🔬 Vinifikation og typer

Hvordan bliver vinen lavet?

  • Roero: Begge rødvine gæres traditionelt med moderat skindkontakt og lagres på store botti (træfade) eller mindre fade (barrique) afhængigt af producentens stil.
  • Arneis: Begge typer vinificeres primært i ståltank for at bevare friskhed og aromatik.
  • Spumante: Fremstilles typisk efter Charmat-metoden for at bevare druens florale udtryk.

Hvad betyder det, hvis der står…?

  • Roero Rosso: Nebbiolo-baseret rødvin med elegance og friskhed. Skal lagre min. 20 måneder før frigivelse, heraf min. 6 mdr. på træfade.
  • Roero Riserva: Minimum 32 måneders lagring, heraf min. 6 måneder på fad.
  • Roero Arneis: Tør hvidvin på Arneis med fokus på friskhed og mineralitet.
  • Roero Arneis Riserva: Tør hvidvin på Arneis med 16 mdr. lagring.
  • Roero Arneis Spumante: Mousserende udgave af Arneis – let, sprød og aromatisk.

⏰ Lagringspotentiale

  • Roero: 8–15 år
  • Roero Riserva: 12–20 år
  • Arneis: 2–4 år
  • Arneis Riserva: 3-5 
  • Spumante: Drikkes ung

🍽️ Maden og vinen

  • Rosso: Kalv, fjerkræ, svampe, lette kødretter og halvmodne oste.
  • Bianco: Fisk, skaldyr, grøntsagsretter, salater og antipasti.
  • Spumante: Aperitif, lette snacks, fritterede retter og sommerstemning.

🏆 5 topproducenter

  1. Malvirà – En af Roeros absolutte referenceproducenter.
  2. Matteo Correggia – Elegant og terroirtro stil for både Rosso og Arneis.
  3. Cascina Chicco – Kendt især for Roero Arneis i topkvalitet.
  4. Porello – Klassisk producent med fokus på balance.
  5. Negro Angelo e Figli – Tradition og lokal forankring.

🍷 Fun fact

Navnet Arneis kommer fra en piemontesisk dialekt og betyder noget i retning af “lille slyngel”, hvilket er meget passende, for sorten har tidligere været ret udfordrende at dyrke.

I Roero opfører den sig dog eksemplarisk og leverer noget af Piemontes mest charmerende hvidvin.

Tidligere plantede man traditionelt Arneis-vinstokke ved siden af Nebbiolo, fordi Arneis’ stærke duft skræmte både fugle 🐦 og insekter væk 🪰 

Årgangstabel

ÅRGANGSTABEL (5 stjerner er bedst *)

  • 2000 ✭✭✭✭(✭)
  • 2001 ✭✭✭✭✭
  • 2002 ✭
  • 2003 ✭✭✭
  • 2004 ✭✭✭✭✭
  • 2005 ✭✭✭✭
  • 2006 ✭✭✭✭✭
  • 2007 ✭✭✭✭
  • 2008 ✭✭✭✭✭
  • 2009 ✭✭✭(✭)
  • 2010 ✭✭✭✭✭
  • 2011 ✭✭✭(✭)
  • 2012 ✭✭✭(✭)
  • 2013 ✭✭✭✭
  • 2014 ✭✭✭
  • 2015 ✭✭✭✭(✭)
  • 2016 ✭✭✭✭✭
  • 2017 ✭✭✭✭
  • 2018 ✭✭✭✭
  • 2019 ✭✭✭✭✭
  • 2020 ✭✭✭✭✭
  • 2021 ✭✭✭✭✭
  • 2022 (afventer)
  • 2023 (afventer)
  • 2024 (afventer)
  • 2025 (afventer)

* Gennemsnitsvurderinger