Montepulciano d’Abruzzo DOC er en af Italiens mest kendte rødvinstyper og blev oprettet som DOC i 1968. Appellationen dækker et bredt (tænk: kæmpe) område i Abruzzo, undtagen de højeste bjergområder.
Vinene er baseret på den lokale Montepulciano-drue, som her udtrykker sig med fylde, farvedybde og en tiltalende balance mellem frugt og krydderi.
Ud over de klassiske røde findes også en friskere Rosato-variant, ofte kaldet Cerasuolo, som i øvrigt har fået sin egen DOC.
Hvordan smager den?
Rosso: Saftige aromaer af mørke kirsebær, blommer og brombær, ofte med lette noter af lakrids og krydderurter. Bløde, men markante tanniner og en rund, fyldig krop.
Riserva: Dybere, mere koncentrerede smagsnoter med hints af chokolade, tobak og vanilje fra fadlagring. Lang eftersmag.
Hvad kendetegner vinene?
Min. 85 % Montepulciano
Op til 15 % Sangiovese tilladt (selvom mange udelukkende bruger Montepulciano)
Hvordan bliver vinen lavet?
Hvad betyder det, hvis der står…?
Rosso: Skal lagres min. 5 måneder
Riserva: Min. 2 års lagring, heraf 9 måneder på fad
* Subzoner: Alto Tirino (kun Rosso og Riserva), Casauria/Terre di Casauria (endnu ikke godkendt; kun Rosso og Riserva), Colline Pescaresi (kun Superiore og Riserva), San Martino sulla Marrucina (kun Superiore og Riserva), Teate (kun Rosso og Riserva), Terre Aquilane/Terre de L’Aquila (kun Superiore og Riserva), Terre dei Peligni (kun Rosso og Riserva), Terre dei Vestini (kun Rosso og Riserva), Terre di Chieti (kun Superiore og Riserva)
Rosso: God inden for 2–5 år
Riserva: 8–12 år eller mere. Ofte topvine
Rosso: Perfekt til pastaretter med tomatsauce, grillede grøntsager og lettere kødretter – OG bestemt også pizza
Bianco: Velegnet til fisk, skaldyr og forretter med citron eller urter
Rosato: Ideel til picnic, salater og lette retter med skinke – OG pizza, selvfølgelig
Spumante: Aperitif, skaldyr eller lette risretter
Passito: Ost, især blåskimmel, samt desserter med nødder og tørret frugt
Masciarelli – Deres “Marina Cvetić” er nærmest ikonisk
Valentini – Sjældent set, men legendarisk.
Emidio Pepe – Lagringsmonster og kultklassiker
Zaccagnini – Kendt for “vinstok-pinden” på flasken
Cataldi Madonna – Klar, ren og frugtdrevet stil
Montepulciano d’Abruzzo DOC er så udbredt i Italien, at nogle siger, den er landets mest “demokratiske vin”: Du finder den både til 4 euro i supermarkedet og til 40 euro eller (betydeligt mere) på vinkortet i restauranten – og begge dele kan smage forbløffende godt.
Ingen snobberi i en Montepulciano d’Abruzzo – bare druenektar med sjæl (og et pænt stænk alkohol).