Vintesten

Abruzzo

Torre Zambra

Montepulciano d'Abruzzo 'Villamagna' DOC 2021

Torre Zambra Montepulciano d’Abruzzo Villamagna DOC 2021 er en mørk, kraftig og dermed helt igennem klassisk Montepulciano-vin. Duften er fuld af blomme og mørke bær med strejf af krydderurter og nelliker.

Læs mere om regionen Abruzzo >>>

Smagen er varm, fyldig og frugtig med et tilpas afbalanceret syreindhold, der gør, at vinen aldrig bliver for tung og domineret af sin naturlige frugt.

Eftersmagen er tilpas lang med varme krydderier, sort peber og smidige tanniner. Præcis som en vin på Montepulciano-druen bør være.

Et frisk og let drikkeligt eksempel på en Montepulciano d’Abruzzo. Alt i alt et godt køb.

Torre Zambra Montepulciano d'Abruzzo 'Villamagna'
Torre Zambra Montepulciano d'Abruzzo 'Villamagna' DOC
Vinen og maden

Torre Zambra Montepulciano d’Abruzzo Villamagna DOC 2021 vil passe fint til et bord med krydrede italienske eller spanske pølser. Egner sig også fint til langtidsstegt rødt kød eller grillet lam.

Vinen bør nydes ved 16-18°.

Tekniske data
  • Producent: Torre Zambra
  • Vin: Montepulciano d’Abruzzo Villamagna DOC 2021
  • Type: Rødvin
  • Druer: Montepulciano  (100 %)
  • Vinifikation: 6 mdr. i betontanke, 10 mdr. på nye og gamle tonneaux (træfade), 6 mdr. på flaske.
  • Alkohol: 15 %
  • Økologisk: Ja
  • Winemaker / Ønolog: Ikke opgivet af producenten.
  • Int. Ratings:
    • Afventer
  • Butikspris: Set til kr. 279,- kr.
  • Forhandler: Distinto
  • Vores Rating: ★★★★☆
FUN FACTS

Historien bag vinhuset fra Abruzzo starter helt tilbage i 1910, da bedstefaren Vincenzo drog mod Napoli i sin hestevogn. Formålet med hans rejse var at afslutte forhandlingerne omkring en parcel på 20 ha, beliggende omkring et udkigstårn. Jorden var ejet af Zambra-familien og derfor kendt som ‘Torre Zambra’ (Zambra-tårnet).

På parcellen plantede Vincenzo sine første Montepulciano- og Trebbiano-vinstokke og passede dem i omkring 30 år, indtil de blev ødelagt under kampe i området under 2. Verdenskrig. Familien var nu efterladt i fattigdom.

Under krigen blev Vincenzo’s svigersøn Laurentino De Chercio fanget af nazisterne og sat i fængsel i Tyskland. Da han i 1947 vendte hjem til Villamagna overtog svigersønnen gården og startede en tilværelse som vinbonde. De gamle vinstokke blev genplantet og vinhuset genopbygget. I 1961 blev den første årgang vin fra Torre Zambra tappet på flaske.