Veneto ligger i den nordøstlige del af Italien og strækker sig fra Dolomitterne mod sydøst til Adriaterhavet mod syd. Regionen er prydet af flotte bakkedrag, floder, kanaler og ikke mindst et af Europas største naturområder, Pò-deltaet.
Blandt de mest kendte turistmagneter tæller naturligvis kanalbyen Venezia, men regionen gemmer også på en utrolig naturmæssig diversitet. Dolomitterne, den østlige bred af Gardasøen, de lange sandstrande ved byerne Jesolo, Bibione, Cavallino og Caorle for blot at nævne nogle.
Besøg Venetos officielle turistside >>>
Dertil kommer Venetos rige kulturarv og dens spændende byer, f.eks. Padova og Vicenza men også de mindre, utroligt smukke landsbyer Arquà Petrarca, Monselice, Asolo og Bassano del Grappa er et “must see”.
Og når sightseeingen engang er overstået, er der en rig variation af særdeles interessante vine at udforske for den inkarnerede vinturist. Vil man gå “all in”, kan det anbefales at besøge den gigantiske, årlige vinmesse “Vinitaly” i Verona i april.
Har man ikke fået nok på vinmessen, så er der utallige vinruter i Veneto samt nogle helt vidunderlige ’enotece’, vinforretninger, med et udvalg for enhver smag.
Men først lidt historie.
Bemærk: *** 23. delle Venezie el. Beneških Okolišev DOC. Sidstnævnte er det slovenske navn, og zonen er fælles med Friuli-Venezia Giulia og Trentino-Alto Adige. I Veneto produceres vinen i provinserne Belluno, Padova, Treviso, Venezia, Verona, Vicenza og Rovigo. * 33. Prosecco DOC produceres i provinserne Belluno, Padova, Treviso, Vicenza og Venezia. ** 43. Vigneti della Serenissima / Serenissima DOC produceres i provinserne Belluno, Padova, Treviso, Vicenza og Verona.
Veneto er sandsynligvis opkaldt efter en illyrisk stamme, veneterne, der boede i området mellem Gardasøen og Colli Euganei, zonen lidt vest for det nuværende Venezia.
Lige siden etruskerne har regionen været kendt for vinproduktion. Arkæologiske fund daterer sig helt tilbage til omkring år 1000 f.v.t., og den romerske litteratur beretter begejstret om en vin med navnet Retico, en koncentreret og elegant Passito (dessert- eller meditationsvin). Stærke vidnesbyrd peger på, at Retico i virkeligheden er forløberen for dessertvinen og aperitiffen Recioto della Valpolicella DOCG og Recioto di Soave DOCG.
DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>
Som i oldtiden bliver druerne til denne vin stadig dyrket i pergola (horisontalt, vandret placeret højt over jorden), og druerne bliver, som man har gjort i århundreder, tørret på stativer eller stråmåtter i ventilerede loftrum.
Veneto har en temmelig omskiftelig historie. Således var regionen i slutningen af 1700-tallet under både Østrigsk og fransk herredømme, sidstnævnte under Kejser Napoleon, men i 1866 blev området indlemmet i det samlede Italien.
I takt med at Venetos beplantede arealer til druedyrkning øgedes markant imellem 1950’erne og 1970’erne udviklede vinproduktionen sig fra at være et traditionelt, gammeldags landbrug til at blive egentlig storproduktion, og verden blev oversvømmet med hvidvinen Soave og den røde Valpolicella.
Strategien dengang var klar: lav kvalitet til lave priser, men det har ændret sig markant.
I dag leverer Veneto vine af høj kvalitet, omend storproduktion stadig findes, idet Veneto er Italiens største vinproducerende region – primært på grund af produktionen fra de store kooperativer. Hvis Veneto var et selvstændigt land, ville den ligge på syvendepladsen i verden i produktion.
Det vil være for omfattende at skrive samtlige af Venetos vine på disse sider, så vi koncentrerer os om de mest markante – med risiko for at udelade flere mindst lige så interessante vintyper.
Tidligere var produktionen nogenlunde ligeligt fordelt mellem rødvin og hvidvin, men inden for de seneste 10-15 år er hvidvinsproduktionen øget markant og udgør nu ca. 80 % af den samlede produktion. Dette er dog godt hjulpet af den øgede forbrugerinteresse i de mousserende Prosecco-typer.
Lad os tage et kig på de mest kendte Veneto-vine på det danske marked.
Rødvinen Valpolicella DOC er utvivlsomt den kendteste Veneto-vin på vores nordlige breddegrader – især når den kobles med varianterne Valpolicella Ripasso DOC og den heftige Amarone della Valpolicella DOCG. Når man har smagt de to sidstnævnte, vil man næppe tro, at Valpolicella DOC ifølge regulativet skal være en enkel, let og frugtig rødvin.
Valpolicella er, eller kan, være baseret på druerne Corvina, Corvinone, Croatina, Barbera, Forsellina, Dindarella, Negrara, Molinara, Raboso Veronese, Oseleta, Rossignola, Tereoldego og Sangiovese. Altså en anselig mængde druesorter, som dog ikke alle “skal” indgå, men kan gøre det – helt eller delvist.
Når der står Valpolicella Ripasso DOC på etiketten, er vinen et eksempel på producenternes forsøg på at give mere saft og kraft til den lette frugtige Valpolicella. Man benytter en oldgammel teknik, hvor den færdiggærede, lette Valpolicella fra samme høstår hældes over kvaset fra Amarone og Recioto-fremstillingen.
Da kvaset stadig indeholder en del sukker og vin, begynder vinen at gære igen og trækker samtidig smagsstoffer ud, hvilket giver en kraftigere og mere alkoholdig vin. Ripasso-typen har vist sig at være en storsællert – ikke mindst i Danmark, hvor forbrugerne er vilde med kraftkarle som denne.
Det er kun tilladt at fremstille Valpolicella Ripasso DOC i et omfang, der maksimalt må udgøre det dobbelte af Amarone- og Ricioto-produktionen.
Sværvægteren er ubestridt Amarone della Valpolicella DOCG, der fremstilles på delvist tørrede druer. Efter høsten tørres disse på træriste, stråmåtter eller plasticbakker, ofte placeret på tørrelofter med gennemtræk i 3 måneder for at koncentrere smagsnuancerne. Herefter gæres druerne, der nu næsten har karakter af rosiner, hvilket i sidste ende giver en yderst kraftfuld og stærk vin.
Fremstillingsmetoden til Amarone della Valpolicella DOCG kaldes Passito og har været benyttet i Italien siden antikken men er siden blivet videreudviklet. Vintypen er meget koncentreret, idet 30-40 % af druens væskeindhold fordamper under tørreprocessen og erstattes af en høj koncentration af sukker.
Der fremstilles ligeledes en sød type, Recioto della Valpolicella DOCG, som fortrinsvis nydes til desserter. Det menes at navnet Recioto kommer fra en lokal dialekt af ordet “orecchie” (øre), der refererer til drueklasens øverste, yderste dele, som får mest sol og dermed også udvikler mere sukker.
Endelig ses (meget sjældent) en halvsød dessertvin med betegnelsen Recioto Ammandolato samt (endnu sjældnere) en mousserende Recioto Spumante.
Soave er uden tvivl den mest berømte hvidvin i Italien. Typen, der fik sin DOC-klassifikation i 1968, dækker over hvidvine fremstillet af Garganega-druer dyrket i vinmarker på bjergskråninger øst for Verona.
Soave er en tør, sprød, og frugtig hvidvin, som i mange år led under at være blevet produceret i kolossale mængder, hvilket gik ud over kvaliteten. Det har taget mange år at rette op på konsekvenserne af at satse på mængder frem for kvalitet, men i hænderne på kvalitetsbevidste producenter kan Garganega lave klassiske hvidvine, både komplekse og behagelige.
Ikke mindst skete der noget positivt, da regulativet ulovliggjorde brugen af sorterne Trebbiano Toscano og Pinot Bianco i den officielle Soave-blanding, og det har fået vinens naturlige potentiale til at skinne igennem. Nu skal Garganega-druer udgøre mindst 70 procent af enhver moderne Soave-vin med tilladelse til maksimalt at supplere med 30 % Chardonnay og Trebbiano di Soave (hedder Verdicchio i Marche).
Soave DOC fremstilles også som Soave Superiore DOCG (den klassiske zone) samt Soave Colli Scaglieri DOCG, en zone beliggende lidt nord og vest for den klassiske.
Navnet Soave betyder “mild” eller “blid”, hvilket er en passende beskrivelse af denne fortræffelige hvidvin.
Sammen med de sprudlende vine fra Asti i Piemonte er Prosecco formentlig Italiens bedst kendte mousserende/perlende) vin. Siden en ændring af DOC-regulativet i 2009 er Prosecco DOC blevet en gigantisk succes og er nu Italiens mest solgte, mousserende vin. Prosecco DOC er baseret på den sent modnende druesort Glera, der giver blomsterduftende vine med noter af æble og pære.
Endelig skal man ikke snyde sig selv for de ligeledes mousserende Asolo Prosecco DOCG og Conegliano-Valdobbiadene Prosecco DOCG fra de smukke, bakkede områder tæt ved foden af Alperne og regionsgrænsen til Friuli-Venezia Giulia.
“De øvrige vine” er et meget omfattende begreb, når det handler som Veneto, men vi giver her en kort oversigt over de væsentligste typer.
Under en sommerferie ved Garda-søen er det næsten umuligt at undgå rødvinen Bardolino DOC, der fremstilles på samme druer, som Valpolicella DOC men dog er lysere og mindre nylig i stilen. På samme druesorter fremstilles også den rosévinen Chiaretto DOC, et ofte meget frisk og læskende bekendtskab.
Med sine friske noter af mandel og abrikos er den karakterfulde hvidvin Custoza DOC, fra den overlappende nabozone, også en vinsmagning værd.
Det kan også anbefales at besøge vindistriktet i det smukke nu udslukte vulkanområde Colli Euganei lidt vest for Venezia, hvor der fremstilles 17 hele forskellige vintyper, og hvor der dyrkes et væld af forskellige druesorter. Hovedvægten er lagt på hvidvin, men prøv lige et glas Colli Euganei Fior d’Arancio DOC, en enten tør eller sød vin, der også fremstilles som Passito og sprudlende Spumante.
Vi vil senere opdatere siden med andre bemærkelsværdige vine fra Veneto.
Her kommer du til at læse om bemærkelsesværdige vinproducenter fra Veneto.
DOCG-vine (14)
DOC-vine (29)
IGT-vine (10)
Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?
DRUESORTER