Marche (eller Le Marche) er beliggende cirka midtvejs på østsiden af den italienske halvø ud til Adriaterhavet, hvor man kan prale af nogle særdeles lange og dejlige sandstrande.
Foruden at være et vidunderligt, fredfyldt og ret overset sted, placeret imellem Appenninerne i vest og Adriaterhavet i øst, vil man opdage et smukt bakket landskab med små, muromkransede middelalderbyer, slotte, borge og klostre placeret på næsten hver eneste bakketop.
Få inspiration og besøg Marches officielle turistside >>
De fleste nordboere har oplevet det (for nogle) charmerende italienske kaos og vedligeholdelsestrængende bygninger, men Marches byer er, for de flestes vedkommende, tværtimod nypudsede og regulerede. Et eksempel er middelalderbyen Urbino, som for få år siden fik EU’s stempel som bevaringsværdig og i den grad seværdig.
I det hele taget er listen lang, men det kan anbefales at besøge San Leo og Mondavio i nord, Corinaldo og Osimo i midten samt Ripatransone og Ascoli Piceno i syd og, ja, mange flere. Næsten alle byer er nænsomt og smukt renoverede.
Oldtidens romere var vilde med vin fra Picenum, som Marche dengang hed, og fund viser, at der har været vinproduktion her siden jernalderen. Der er usikkerhed om, hvorvidt det var etruskerne eller picenerne, der startede det interessante erhverv, men man kan dokumentere den vilde vinstok, ”Vitis Vinifera Silvestris” og føre den helt tilbage til omkring 700-tallet.
Senere blev Picenum beboet af den galliske stamme senonerne, men i 295 f.v.t. besejrede romerne stammen, hvorefter de grundlagde flere kolonier i området. For at øge samhandelen byggede man de berømte handelsveje Via Flaminia og Via Salaria, hvormed området blev knyttet handelsmæssigt sammen med Rom.
Efter det Vestromerske riges fald (omkring 476 e.v.t.) levede regionen en omtumlet tilværelse men omkring 700-tallet skænkede frankerkongen regionen til pavestaten, hvorefter den senere blev indlemmet i Italiens samling i 1860.
Endelig kan det nævnes, at navnet Le Marche er flertalsformen af det germanske ord for ’markgrevskab’ og hentyder til germanertiden under Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation, eller det Tysk-Romerske Rige, hvor området var delt op i mange mindre markgrevskaber (1512-1806). Ordet ‘mark’ er iøvrigt det germanske ord for grænse.
Det var især hvidvinen Verdicchio fra Fazi Battaglia, der med sin grønne amforaformede flaske “Anfora Titulus” i 1949 satte Marche på vinkortet. Denne oftest meget lette hvidvin blev dengang nærmest betragtet som en italiensk souvenir, men det var dengang.
Vinene fra Verdicchio-druen må iøvrigt have indeholdt noget særligt styrkende, for ifølge et sagn var det netop denne druesort, der gav goterkongen Alariks soldater det fornødne mod til at krydse Appeninnerne og senere invadere Rom.
Seriøse vindyrkere omkring den lidt større by Castelli di Jesi og den mindre Matelica har siden da formået at løfte Verdicchio op til en hvidvin over mellemniveau og samtidig fundet lidt mere seriøse flasker frem til formålet. Så ud med amforaflasker og ind med kontrol med høsttider og vinifikation. Resultatet er en nuanceret og interessant hvidvin.
Selv om Verdicchio stadig dominerer Marches vinproduktion, er andre hvidvine godt på vej til at overtage tronen, bl.a. den genopdagede Pecorino, som har et interessant og temmelig usædvanligt lagringspotentiale.
Genopdagelsen af Pecorino skyldes ikke mindst et utrætteligt arbejde af Guido Cocci Grifoni, som hørte rygtet om en lille glemt markparcel i Arquata del Tronto, hvor den ellers forsvundne druesort stod og ventede på at komme på flaske. Guido fik en stikling og efter flere eksperimenter mellem 1984 og 1990 satte han en produktion i gang.
Resten er historie og modermarken leverer stadig flotte vine.
Hvor det tidligere var hvidvinene, der dominerede Marches vinproduktion, er der nu kommet mere balance i regnskabet. Således er der kendte rødvine som Montepulciano-vinen Cònero DOCG og den Sangiovese-baserede Rosso Piceno DOC. Det kan også anbefales at teste den røde Marche IGP, som med sine 13,5 % alkoholstyrke være en ganske overvældende oplevelse.
DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>
I den kuriøse ende af skalaen finder vi den mousserende rødvin Vernaccia di Serrapetrona DOCG.
Marches vincentrum er Jesi, hvor der findes et interessant regionalt ’enoteca’ i centrum af byen. Det samme findes i den sydlige kystby San Benedetto del Tronto, der markerer grænsen til Abruzzo.
I Marche er Montepulciano og Sangiovese de dominerende blå druesorter sammen med de grønne Verdicchio og Trebbiano. Regionen producerer 20 DOC(G)-vine og (som noget ret usædvanligt) blot en enkelt IGT/IGP.
Marche har flere områder (terroir), som er meget velegnede til vindyrkning. F.eks. de bølgende kystbakker omkring Ancona-klippen. I det hele taget giver de varierende temperatur- og vejrmæssige påvirkninger fra Appenninerne, Adriaterhavet og floderne Metauro, Potenza, Tronto og Nera optimale muligheder.
Af samme årsag arbejder regionens vinproducenter i både varme og kølige dyrkningszoner, hvor de ler- og kalkrige jorder bidrager til det særprægede terroir og varierer alt efter regionens karakteristiske topografi.
Her kommer snart anbefalinger af vine fra interessante producenter i Marche…
DOCG-vine (5)
DOC-vine (15)
IGT-vine (1)
Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?
DRUESORTER