Toscanas vine

Chianti DOCG

Chianti er Italiens måske mest kendte vinnavn, og det er langt mere end bastflasker og rødternede duge. Fra de kølige bakker i Rùfina til Pisas bløde skråninger: Her er Sangiovese i alle størrelser, og fra 2026 også i en rosato (rosé)-udgave.

📣 Introduktion

Forestil dig Toscana, sådan som det ser ud på postkortene: cypresalléer, olivenlunde i sølvgrønt, stenhuse med terrakottatage og vinmarker, der bølger hen over bakkerne. Det er Chianti DOCG-land. Zonen er enorm og ligger næsten som en ring uden om naboen Chianti Classico DOCG.

Produktionszonen strækker sig over provinserne Firenze, Siena, Arezzo, Pisa, Pistoia og Prato, så man skal ikke langt fra Firenze, Siena eller det skæve tårn, ligger der en Chianti-vinmark i vejkanten.

Fordi området er så stort, er det delt i otte underzoner med hver sin personlighed. Rùfina ligger nordøst for Firenze i Sieve-dalen op mod Apenninerne. Her er det højere og køligere, og vinene bliver stramme og lagringsdygtige.

Colli Fiorentini og Montespertoli ligger lige syd for Firenze blandt villaer og middelalderborge. Colli Senesi omkranser Siena, San Gimignano og Montepulciano. Colli Aretini ligger øst for Arezzo, Colline Pisane i det bløde, kystnære landskab ved Pisa, og Montalbano og den helt nye Terre di Vinci ligger i bakkerne omkring Leonardo da Vincis fødeby.

Jordbunden skifter mellem ler, sand og de klassiske toscanske skiferholdige og kalkrige jorde, og klimaet er tørt og varmt om sommeren med kølige nætter i højderne. Det kan Sangiovese-druen godt lide.

Historien er lang. Allerede i 1716 lod storhertug Cosimo III de’ Medici Chianti-området afgrænse ved lov. I 1872 skrev baron Bettino Ricasoli den opskrift, der i et århundrede definerede Chianti: Sangiovese som rygrad, Canaiolo til blødhed og en smule af den grønne Malvasia. Vinen blev DOC i 1967 og DOCG i 1984, og i 1996 blev Chianti Classico udskilt og fik sin egen DOCG.

I 2026 kom så det største ryk i mange år: Kravet til Sangiovese blev sænket fra 70 til 60 procent, der kom en ny rosato (rosévin), og Terre di Vinci blev den ottende underzone.

Læs vores blogindlæg om den nye subzone Terre di Vinci >>>

Chianti er med andre ord en gammel dame, der stadig følger med tiden.

✏️ Faktaboks

  • Region: Toscana
  • Vintyper: Rosso (inkl. Superiore og Riserva); Rosato
  • Druer: Sangiovese, Canaiolo Nero, Colorino, Ciliegiolo, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Syrah, Trebbiano Toscano, Malvasia Bianca Lunga m.fl.
  • Karakteristika: Rosso: frisk, kirsebærrød og saftig med god syre; Superiore/Riserva: fyldigere, mere krydret og med fastere tanniner; Rosato: lys, sprød og bærfrisk.
  • Alkoholprocent: 11,5-12,5% (varierer med type)
  • Serveringstemperatur: Rosso 16-17 °C; Superiore og Riserva 17-18 °C; Rosato 10-12 °C.
  • Typisk prisniveau: Rosso ca. 70-150 DKK; underzoner og Superiore ca. 100-200 DKK; Riserva ca. 130-350 DKK; Rosato ca. 80-130 DKK

👀 Karakteristika og smagsprofil

Hvordan smager den?

  • En god, ung Chianti dufter af modne kirsebær, ribs og violer med en tør, krydret note af tørrede urter og te. I munden er den frisk og saftig, med en syre, der glæder for hver mundfuld, og tanniner der er faste uden at være barske.
  • Riserva-udgaverne lægger læder, tobak, tørret frugt og en anelse vanilje eller krydderier fra fadet oven i. Den nye
  • Rosato er en helt anden fætter: lyserød, let og frisk med jordbær, hindbær og citrusskal.

Hvad kendetegner den?

  • Syren. Chianti er en madvin, og det smager man. Den er sjældent tung eller sødlig, men har en livlig friskhed, der passer til tomater, olivenolie og kød. Underzonerne giver forskellige udtryk: Rùfina er stram, elegant og holder længe. Colli Senesi er ofte varmere og rundere, og Colline Pisane er blødere og mere frugtrig. Til gengæld varierer kvaliteten meget i så stor en appellation, så producentens navn betyder mere end som så.
Morgendis i Toscana.
Morgendis i Toscana. © Dreamstime

🍇 Druetyper

  • Chianti Rosso DOCG: Sangiovese min. 60 % (op til 100 %); op til 40 % andre godkendte røde druer, heraf maks. 15 % Cabernet Sauvignon og/eller Cabernet Franc; maks. 10 % hvide druer (f.eks. Trebbiano Toscano og Malvasia Bianca Lunga).
  • Chianti Colli Senesi DOCG: Sangiovese min. 75 %; op til 25 % andre godkendte røde druer, heraf maks. 10 % Cabernet Sauvignon og/eller Cabernet Franc.
  • Chianti Superiore DOCG og Chianti Riserva DOCG: samme druesammensætning som Rosso (Riserva fra Colli Senesi følger underzonens regler).
  • Chianti Rosato DOCG: Sangiovese min. 60 %; op til 40 % andre godkendte druer, både røde og hvide (bl.a. Canaiolo, Merlot, Syrah, Trebbiano Toscano, Vermentino og Vernaccia di San Gimignano)

🔬 Vinifikation og typer

Hvordan bliver vinen lavet?

  • Den almindelige Chianti gæres typisk på ståltanke og lagres kort på tank, cement eller store, gamle fade, så frugten og friskheden får lov at bestemme. Superiore kommer fra lavere udbytter og lagres længere, mens Riserva skal lagre mindst to år og ofte får en tur på større egefade eller barriques. Den nye Rosato laves ved at lade mosten trække kort med skallerne, så den kun lige får noget farve.
  • En særlig toscansk tradition er governo all’uso toscano: Efter gæringen tilsætter man en lille portion let indtørrede druer, som starter en ny, langsom gæring. Det giver en blødere og mere frugtrig vin og er stadig tilladt for den røde Chianti DOCG, men ikke for Chianti Rosato DOCG.

Hvad betyder det, hvis der står…?

  • Chianti: Basisudgaven, som tidligst må sælges 1. marts året efter høsten.
  • Chianti + underzone (f.eks. Chianti Rùfina, Chianti Colli Senesi): Druerne kommer fra en bestemt underzone (el. subzone) med lidt strengere regler. Colli Fiorentini og Montespertoli må tidligst sælges 1. juni, Rùfina og Terre di Vinci tidligst 1. september året efter høsten.
  • Superiore: Lavere udbytte, mindst 12,5 % alkohol og tidligst salg 1. september året efter høsten.
  • Riserva: Mindst to års lagring og tidligst salg 1. januar i det tredje år efter høsten.
  • Governo all’uso toscano: Vinen er efterbehandlet med indtørrede druer efter den gamle toscanske metode.
  • Rosato: Den nye rosé, som må sælges allerede 1. december i høståret og gerne må bære underzonens navn.
  • Terraelectae: Et kvalitetsmærke, som producenterne i Rùfina selv har indført for vine fra én enkelt mark. Vinen skal lagre mindst 30 måneder, heraf 18 på fad og 6 på flaske. Mærket er ikke en del af det officielle disciplinare (regulativ).

⏰ Lagringspotentiale

  • Chianti Rosato DOCG: Drikkes ung, helst inden for 1-2 år, mens den er frisk og sprød.
  • Chianti DOCG: Bedst inden for 2-5 år. Den er lavet til at blive drukket, ikke til at blive glemt.
  • Chianti DOCG fra underzoner: Typisk 4-8 år, og en god Rùfina kan sagtens holde længere.
  • Chianti Superiore DOCG: 3-7 år, afhængigt af producent og årgang.
  • Chianti Riserva DOCG: 5-15 år, og en Rùfina Riserva fra en topårgang kan overraske positivt efter 20 år.

🍽️ Maden og vinen

  • Chianti Rosato DOCG: Antipasti, panzanella, grillede grøntsager, fisk med tomat og en lun sommeraften på terrassen.
  • Chianti DOCG: Pizza, pasta med ragù, lasagne, pølser fra grillen og stort set alt med tomatsauce. Det er den klassiske tirsdagsvin, men på den gode måde.
  • Chianti Superiore DOCG: Ribollita, pappardelle med vildsvineragù, kyllingeleverpostej på brød (crostini toscani) og halvlagrede pecorino-oste.
  • Chianti Riserva DOCG: Bistecca alla fiorentina, langtidsbraiseret oksekød, vildt, svampe og lagret pecorino.

🏆 5 topproducenter

  1. Fattoria Selvapiana: Familiegodset i Rùfina, som mange regner for underzonens fyrtårn. Kendt for den langtlevende enkeltmarksvin Riserva Vigneto Bucerchiale.
  2. Frescobaldi – Castello di Nipozzano: Det historiske slot i Rùfina hører til en af Toscanas ældste vinfamilier. Nipozzano Riserva er en klassiker på vinkort over hele verden.
  3. Grati – Villa di Vetrice: Traditionelle producenter i Rùfina med en sjælden forkærlighed for at frigive gamle årgange. Kendt for ærlig, klassisk Chianti, lagret på store, gamle fade, og for deres Vin Santo.
  4. Castello di Poppiano (Conte Guicciardini): Middelalderborg i Colli Fiorentini, som har været i Guicciardini-familiens eje i over 800 år. Kendt for sin Chianti Colli Fiorentini Riserva og for at deltage i arbejdet med at finde nye Sangiovese-kloner.
  5. Castello del Trebbio: Borg fra 1200-tallet i Rùfina, hvor man ifølge overleveringen planlagde Pazzi-sammensværgelsen mod Medici-familien i 1478. Kendt for økologisk drift og velafbalancerede Chianti Rùfina og Superiore.

🍷 Fun fact

Det runde, bastomviklede flaske hedder en fiasco. På italiensk betyder fare fiasco faktisk at få en fiasko. Heldigvis er vinen blevet langt bedre end sit ry, mens flaskerne endte som lysestager i halvfjerdsernes stuer.

Hurtigere end i Bordeaux

Cosimo III’s lov fra 1716 regnes for en af verdens første lovbestemte afgrænsninger af et vinområde. Toscanerne var med andre ord ude med appellationsregler, før Bordeaux fik sin berømte klassifikation.

Chianti DOCG er en af Italiens største appellationer og producerer i gennemsnit omkring 96 millioner flasker om året. Det er cirka 16 flasker til hver dansker.

Den nye underzone Terre di Vinci omfatter Leonardo da Vincis fødeby. Mesteren havde selv en vinmark i Milano, så han havde nok haft en mening om sagen.

Læs vores blogindlæg om den nye subzone Terre di Vinci >>>

Takket være filmskurken Hannibal Lector, ham med en ganske særlig smag for mad og en “nice Chianti”, er vinen nok den eneste DOCG med en fast plads i gyserhistorien.