Piemontes vine

Freisa d’Asti DOC

Tør eller sød, stille eller boblende, let eller kraftig. Freisa d'Asti kan næsten det hele. Den er Nebbiolos frække slægtning med duft af hindbær og roser, en skarp syre og tanniner med kant. En vin med mange ansigter og masser af charme.

📣 Introduktion

Nord for Asti, på vejen mod Torino, folder Monferrato Astigiano sig ud som et grønt patchworktæppe: vinmarker, hasselnøddelunde, kornmarker og små landsbyer på hver bakketop. Det er Freisas hjerteland.

Her ligger Castelnuovo Don Bosco, hvor den berømte præst blev født, og Albugnano i godt 550 meters højde, hvor det romanske Vezzolano-kloster ligger gemt i en dal. Lidt længere mod øst lokker Cocconato med en udsigt, der har givet byen tilnavnet Monferratos balkon. Det er et område, man skal opleve i sit eget tempo, med en flaske i bagagen og en lang frokost i sigte.

Besøg byen Monferrato >>>

Jordbunden er mest marine aflejringer fra en fjern fortid, hvor området lå under havet. Det er især lys, kalk- og sandholdig “hvid jord” og blågrå mergel og ler. Klimaet er kontinentalt med varme somre og store temperaturforskelle mellem dag og nat. Freisa er robust over for svampesygdomme, men ikke glad for tørke. Derfor plantes den typisk på skråninger i mellemhøjde, hvor solen ikke bager for hårdt.

Freisa er også en af Piemontes ældste druer. Den nævnes i begyndelsen af 1500-tallet i toldregistre fra Pancalieri som en eftertragtet og dyr vin, og senere i jordregistrene i Chieri. I mange landsbyer på Tanaro-flodens venstre bred var den længe den næstmest dyrkede drue efter Barbera.

Freisa d’Asti blev DOC i 1972. Appellationen dækker de bakkede dele af hele provinsen Asti, dvs. 118 kommuner, med kun Cellarengo og Villanova d’Asti som undtagelser.

✏️ Faktaboks

  • Region: Piemonte
  • Vintyper: Rosso (tør til halvsød, evt. let perlende); Rosso Superiore (tør); Rosso Frizzante (tør til halvsød); Spumante (fra ekstra brut til sød, rød eller rosato/rosé)
  • Druer: Freisa (min. 90 %)
  • Karakteristika: Rosso: frisk og frugtig med hindbær, kirsebær og let tannin; Rosso Superiore: tør, mere fyldig og struktureret med krydderi og mørk frugt; Frizzante: let perlende, saftig og frisk med hindbær; Spumante: fin mousse, hindbær og rosé/rosato, fra knastør til sød
  • Alkoholprocent: Rosso: min. 11,5 %; Rosso Superiore: min. 12,5 %; Frizzante: min. 11,5 %; Spumante: min. 11 %
  • Serveringstemperatur: Rosso: 15-17 °C; Superiore: 16-18 °C; Frizzante: 12-14 °C; Spumante: 8-10 °C
  • Typisk prisniveau: Rosso: ca. 80-150 kr.; Rosso Superiore: ca. 150-300 kr.; Frizzante: ca. 80-140 kr.; Spumante: ca. 90-170 kr.

👀 Karakteristika og smagsprofil

Hvordan smager den?

  • Freisa d’Asti DOC er rubinrød i sin ungdom og trækker hurtigt mod granat. Duften er et stort udbrud af hindbær, jordbær, surkirsebær og roser, ofte med et strejf af violer og noget krydret. I munden møder du en vin med høj syre og faste, lidt bitre tanniner. Den bitre kant er netop Freisas varemærke.
  • De søde og let perlende udgaver er saftige og legende og har en sød hindbærfrugt, mens
  • Freisa d’Asti Superiore DOC er tør, kraftigere og mere alvorlig med mørk frugt, læder og krydderier.

Hvad kendetegner den?

  • Freisa er nært beslægtet med Nebbiolo og har arvet familiens høje syre og markante tanniner. Men hvor Nebbiolo er den alvorlige storebror i jakkesæt, er Freisa den livlige lillesøster, der dukker op til festen med bobler i glasset. Netop de skarpe tanniner er grunden til, at mange piemontesere traditionelt har lavet Freisa med lidt sødme og boblende. Sødmen og kulsyren runder vinen af og gør den overordentlig drikkelig 🍷🍾
solopgang over vinmarker
Solopgang i il Monferratos bakker i Piemonte | © Piemonte Land of Wine

🍇 Druetyper

  • Freisa d’Asti DOC: Freisa min. 90 %; op til 10 % andre blå, ikke-aromatiske druer godkendt i Piemonte
  • Freisa d’Asti Superiore DOC: Freisa min. 90 %; op til 10 % andre godkendte blå druer
  • Freisa d’Asti Frizzante DOC: Freisa min. 90 %; op til 10 % andre godkendte blå druer
    Freisa d’Asti Spumante DOC: Freisa min. 90 %; op til 10 % andre godkendte blå druer

Indtil 2021 skulle vinen være 100 % Freisa, og de fleste producenter holder stadig fast i at bruge druen alene.

🔬 Vinifikation og typer

Hvordan bliver vinen lavet?

  • Druerne høstes typisk i slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Til de tørre, stille vine gærer man på ståltank med en moderat udblødning på skallerne, så man trækker farve og frugt ud uden at få for mange hårde tanniner med.
  • Til de søde og boblende udgaver stopper man gæringen, før al sukker er omsat, ofte ved at køle vinen ned og filtrere den. Derefter laves boblerne enten ved en ny gæring i trykbeholder  (Martinotti / Charmat) eller på flaske.
  • Superiore-udgaven skal modne længere og skal mindst seks måneder på træfade, enten store eller små.

Hvad betyder det, hvis der står…?

  • Freisa d’Asti DOC: Den stille, røde udgave. Den kan være tør eller halvsød og indimellem let perlende , kaldt vivace på etiketten.
  • Freisa d’Asti Superiore DOC: Den kraftigere, tørre udgave. Den skal modnes indtil 1. november året efter høsten, heraf mindst seks måneder på træ, og have mindst 12,5 % alkohol.
    Freisa d’Asti Frizzante: Let perlende vin, fra tør til halvsød, med frisk hindbærfrugt.
  • Freisa d’Asti Spumante DOC: Fuldt mousserende vin (som Champagne), enten rød eller rosato, lavet på trykbeholder eller med den klassiske metode med gæring på flaske. Sødmen spænder fra ekstra brut til sød.
  • Secco, Amabile, Dolce: Henholdsvis tør, halvsød og sød. Tjek lige  etiketten, så du ved, om du får en madvin eller et dessertindslag til bøffen.
  • Vigna + navn: Vinen kommer fra en navngiven vinmark (vigna). Den skal have lidt højere alkohol og er som regel tør.

⏰ Lagringspotentiale

  • Freisa d’Asti DOC: Bedst inden for 1-4 år, mens frugten er frisk og saftig.
  • Freisa d’Asti Superiore DOC: Den kan holde sig 5-10 år og ofte længere i gode årgange. Tanninerne bliver blødere med tiden, og vinen udvikler noter af tørrede roser, tobak og læder.
  • Freisa d’Asti Frizzante DOC: Skal drikkes ung, inden for 1-2 år, mens boblerne er livlige og frugten er sprød.
  • Freisa d’Asti Spumante DOC: Den skal drikkes ung, inden for 1-3 år. De tørre udgaver lavet med den klassiske Metodo Classico, (andengæring på flasken) kan holde lidt længere.

🍽️ Maden og vinen

  • Freisa d’Asti DOC: Til den tørre udgave: salami, lufttørret skinke, pasta med kødragù, polenta med pølse og grillet fjerkræ. En lokal klassiker er kanin braiseret i Freisa d’Asti, hvor vinen kommer både i gryden og i glasset.
  • Freisa d’Asti Superiore: DOC: Kræver kraftig mad: oksekød braiseret i rødvin, lammesteg, vildtgryde og retter med svampe. Prøv den også til lagrede, faste oste.
  • Freisa d’Asti Frizzante DOC: Den er perfekt til en piemontesisk frokostbuffet med pålæg, frittata og fyldte peberfrugter, og den kan skære igennem fedme som en kniv gennem smør. Den er også oplagt til grillmad og pizza.
  • Freisa d’Asti Spumante DOC: De tørre udgaver er fine som aperitif og til pålæg. De søde udgaver passer til frugttærter, jordbær med fløde, kiks og andet tørt bagværk.

🏆 5 topproducenter

  1. Cascina Gilli (Castelnuovo Don Bosco): Et af de vinhuse, der for alvor har været med til at genopdage Freisa, med den første aftapning i 1980’erne. Det er kendt for Superiore “Arvelé” og den mere ligefremme “Il Forno”, og for den boblende “Luna di Maggio”.
  2. Tenuta Olim Bauda (Isola d’Asti): En familieejet producent med fokus på klassiske Asti-druer. Den er kendt for en struktureret og elegant Freisa d’Asti Superiore, der modnes i store franske egefade, og for en saftig frizzante.
  3. Laiolo Reginin (Vinchio): En familievirksomhed, der blev grundlagt i 1940’erne. Den er kendt for en naturnær tilgang med spontan gæring, blandt andet i Freisa d’Asti “Setfii”, som modnes i mellemstore egefade.
  4. Ivaldi Dario (Nizza Monferrato): En familie, der har dyrket Freisa siden 1921, med biodynamisk og regenerativ dyrkning. Den er kendt for Freisa d’Asti Superiore “1921”, som har fået navn efter familiens første år med druen.
  5. Marchesi Alfieri (San Martino Alfieri): Et historisk adelsgods med eget slot og vinmarker omkring det. Det er bedst kendt for sin Barbera, men laver også Freisa d’Asti med elegance og en sikker klassisk hånd.

🍷 Fun fact

En udbredt forklaring er, at navnet Freisa kommer af det lokale ord for jordbær, som ligner det franske “fraise”. Om det passer, er svært at bevise, men duften i glasset giver i hvert fald forklaringen god opbakning.

Af ædel familie 👑

DNA-analyser har vist, at Freisa og Nebbiolo er i nær familie. Det forklarer de skarpe tanniner, men ikke de muntre bobler. Dem må Freisa have fra en anden gren af familien.

Delte meninger 

Freisa har delt vinanmelderne: nogle har rost den som enormt appetitvækkende, mens andre har haft svært ved at forliges med kombinationen af sødme, bobler og bitterhed. Den gør i hvert fald ingen ligeglade 🍾

Freisa d’Asti er en af de få DOC-vine i Italien, hvor det samme navn kan dække både en tør, træmodnet rødvin og en sød, mousserende dessertvin. Læs derfor etiketten grundigt, ellers risikerer du at servere jordbærbobler til oksesteg.