Rossese di Dolceacqua DOC kommer fra vinmarker, hvor du kan høre havet, men skal have vandrestøvler på for at nå druerne. Sådan er hverdagen i Val Nervia, Liguriens yderste vestlige hjørne, få kilometer fra den franske grænse.
Landsbyen Dolceacqua er kronet af Doria-slottets ruin og har en middelalderbro med en enkelt bue over floden. Den var så smuk, at Monet malede den to gange i 1884.
Læs mere om landsbyen Dolceaqua >>>
Vinstokkene sidder på små terrasser, som holdes oppe af tørmure uden cement. Jorden er oftest en smuldrende skifermergel, og markerne ligger højt, op til 600 meter over havet. Her mødes middelhavsvarme og havbrise med kølige nætter i højden. Det giver druerne modning uden at miste friskheden, og derfor er vinen så let og saltet.
Vinens historie er lang. Rossese nævnes i skrifter allerede i 1596, og ifølge en teori kom druen med grækerne via Marseille og blev spredt af benediktinermunke. I 1972 blev Rossese di Dolceacqua Liguriens første DOC, men storhedstiden var da forbi. I 1962 dækkede druen omkring 650-700 hektar, men de stejle skråninger drev mange væk, og i 2010 var der kun knap 80 hektar tilbage.
Siden 1970’erne, og især 1990’erne, har en ny generation vinbønder bragt vinen tilbage på landkortet.
Hvordan smager den?
Hvad kendetegner den?
Hvordan bliver vinen lavet?
Hvad betyder det, hvis der står…?
Værd at kende: Rondelli, Danila Pisano og Maixei.
Navnet Dolceacqua betyder “sødt vand”, men vinen er heldigvis tør.
Nogle vinmarker har vinstokke, der er over 120 år gamle, blandt andet i Arcagna, Beragna, Luvaira og Pini.
Gamle stokke og den franske forbindelse
Rossese har meget tynd skal, er sart over for meldug og giver ujævne høstudbytter, og ny forskning har vist, at den er genetisk næsten identisk med Provences Tibouren-drue.
Sidstnævnte ender i fransmændenes rosé-vine. Ligurerne har den på rød 🇫🇷🍷🇮🇹
OBS! Forveksl den ikke med Rossese fra Riviera Ligure di Ponente DOC, som er en anden vin.