Cinque Terre DOC og Cinque Terre Sciacchetrà DOC er to appellationer fra det maleriske kystområde i Ligurien, der omfatter de fem (cinque) ikoniske landsbyer (terre: marker el. byer) Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore.
Området er kendt for sine stejle terrasser, der er anlagt langs den dramatiske kystlinje, og vinmarkerne er blandt de mest spektakulære i Italien. De kalkholdige og skiferholdige jorde, kombineret med det milde, maritime klima, giver vinene en unikt mineralisk friskhed og en let saltet tone, der afspejler havets nærhed.
Hvad betyder DOC? Lær den italiensk vinlov på 7 minutter >>>
Vinproduktion i Cinque Terre har en lang tradition, der går tilbage til romertiden, og området har været kendt for sine vine i århundreder. Cinque Terre DOC fik sin status i 1973, mens Sciacchetrà er en sjælden passito-vin (sød dessertvin) fremstillet af overmodne druer, der tørres i velventilerede lokaler for at koncentrere sukker og aromaer.
Hvordan smager den?
Hvad kendetegner den?
Hvordan bliver vinen lavet?
Hvad betyder det, hvis der står…?
Dessert- eller meditationsvinen Sciacchetrà er så arbejdskrævende at fremstille, at det kaldes “flydende guld” – druerne bæres ofte ned fra klipperne i kurve på ryggen! 🧺
Dialektisk ordforvirring
Ordet “sciacchetrà” menes at komme fra det lokale dialektudtryk sciacâ “at presse druer”, men der er flere bud på navnets oprindelse.
Således mener nogle, at det betyder “paradisisk vin”, mens andre fastholder, at ordet stammer fra det græske shekar, et udtryk, der bruges om gærede drikkevarer.
Endelig hævder andre stædigt, at ordet er en sammentrækning af det dialektale udtryk sciac e trai, som betyder “at presse og lade det stå der”.
Vælg selv. Vinen er i hvert fald nærmest paradisisk! 🥂
Liguriens Kinesiske Mur
De tørre stenmure i Cinque Terre strækker sig over flere tusinde kilometer – man kunne næsten bygge sin egen kinesiske mur af dem! 🧱🍇