Blandt danske forbrugere er hedvinen Marsala nok den mest kendte sicilianske vin, hvilket er naturligt, idet typen tegner sig for øens største DOC-produktion og samtidig er en fortrinlig dessert- og madlavningsvin. Appellationen dækker den vestlige femtedel af Sicilien.

DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>

Indenfor samme område finder vi DOC’erne Alcamo, Contessa Entellina, Delia Nivolelli, Erice, Menfi, Monreale, Salaparuta, Santa Margherita di Belice og Sciacca. Den lille Sambuca di Sicilia DOC må dog ikke forveksles med den potente anislikør Sambuca (den med kaffebønnen og ilden).

I den store Sicilia DOC, som dækker det meste af øen, produceres rød-, hvid- og rosévine, hvor drueblandingen i hvidvinen Sicilia Bianco skal indeholde mindst 50% af sorterne Inzolia, Catarrato, Chardonnay, Grecanico Dorato (en variant af Garganega) og/eller Grillo.

Samme procentdel af druer gælder også for den røde Sicilia DOC Rosso og Sicilia Rosato DOC (rosé), som skal indeholde sorterne Frappato, Nerello Mascalese, Nero d’Avola, Perricone, Pinot Nero, Sangiovese og/eller Syrah.

De mousserende Spumante-typer fremstilles i forskellige sødmeniveauer og som hvid- og rosé (Bianco og Rosato). De tilladte druesorter varierer alt efter hvilken stil producenten ønsker. Blandt søde vine findes de sent høstede typer “Vendemmia Tardiva” (italiensk: sen høst) samt de ligeledes søde Passito-typer, som findes i både hvide og røde versioner.

Tjek også de særdeles spændende rød- og hvidvine fra den meget aktive vulkan Etnas skråninger, og hvorfor ikke nyde et elegant glas vin fra øen Pantellaria, hvor de søde dessert- og meditationsvine regerer.

Endelig finder vi den meget store og meget brede appellation Terre Siciliane IGT, hvor det knapt så strikse regulativ tillader et utal af druesorter i produktionen, der hovedsagelig kommer fra store kooperativer, som historisk har sit udspring fra de hårde tider, hvor bønderne var fattige og undertrykte af godsejerne.