Barbaresco er en landsby i Langhe, Piemonte, beliggende kun ganske få kilometer fra Barolo, som vinen på flere områder deler slægtskab med. Eksempelvis benyttes også her Nebbiolo-druen, der som ensom majestæt heller ikke må suppleres med hjælpedruer.
Vinmarkerne ligger på højre side af Tanaro-floden og strækker sig fra området nordøst for Alba til kommunerne Barbaresco, Neive og Treiso, samt en del af kommunen San Rocco Senodelvio (en gang del af Barbaresco kommune, men nu en del af Alba).
Vinstokkene dyrkes generelt på kalkstensrige mergeljorde (som med Barolo-vinen i Barolo- og La Morra-områderne). Et kendetegn for distriktet er, at markerne ligger på stejle, hvad man måske kan kalde “præ-alpine” bakker. De fleste af vingårdene har placeret deres marker med en sydlig eksponering for at få optimalt udbytte af solen og dermed sikre den bedste modning af druerne.
I modsætning til Barolo har Barbaresco-vinene ikke så markante smagsforskelle, som det er tilfældet hos naboen i f.eks. La Morra og Monforte d’Alba. Årsagen er den enkle, at kommunerne – og dermed markerne – her ligger tættere på hinanden, hvormed smagsforskellene mere forekommer som et resultat af producenternes beslutninger i mark, laboratorie og kælder.
Som fætteren i Barolo, har Barbaresco DOCG kultstatus som en af verdens fineste vine, og da den er fremstillet på samme druesort, fristes man til at tro, at der er store ligheder. Dette er dog nødvendigvis tilfældet, for der er klare forskelle på de to naboer.
DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>
Således har Barbaresco-området har et lidt maritimt klima, hvilket betyder, at der er varmere, mere tørt og mildere end hos naboen. Det betyder, at Nebbiolo-druerne i Barbaresco har en tendens til at modnes tidligere end dem i Barolo, hvilket giver mindre garvesyre og dermed mere tilgængelige og hurtigere drikkemodne vine.
Trods disse forskelle indeholder Barbaresco dog masser af syre og tanniner, der gør den til en gemmevin med langt hylde- eller kælderliv. Vinen er således kendetegnet ved en fyldig, krydret smag samt svagt parfumeret sødme og anses af samme årsag for at have en mere elegant stil og dermed være mere tilgængelig end den robuste og mere lagringsegnede Barolo DOCG.
Under DOCG-regulativet skal følgende regler følges:
Barbaresco DOCG: Lagring i min. 26 måneder. Heraf 9 måneder på egetræsfade og resten på flaske.
Barbaresco Riserva DOCG: Lagring i min. 50 måneder. Heraf 9 måneder på egetræsfade og resten på flaske.
I praksis er lagringstiderne dog ofte lidt længere, da de fastsatte lagringsperioder begynder den 1. november i høståret. Således må Barbaresco DOCG først frigives til forbrugerne efter d. 1. januar tre år efter høsten og Barbaresco Riserva DOCG efter d. 1. januar fem år efter høsten.
Som i Barolo, vælger mange producenter dog at lagre deres vine på egetræsfade (barriques) eller i de væsentlig større, traditionelle “botti” egetræsfade (ofte slavonsk eg) i væsentligt længere tid end fastsat i regulativet.
Hvis der på etiketten er tilføjet et “Vigna” (mark) efterfulgt af et stednavn, er der skrappere krav til udbyttet pr. hektar (lavere udbytte).
Begge Barbaresco-typer skal ved aftapning have et minimum alkoholindhold på 12,5%.
Her kommer snart anbefalinger til vinturisten i Piemonte…
ÅRGANGSTABEL (5 stjerner er bedst *)
* Gennemsnitsvurderinger
TOP-PRODUCENTER
Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?