De fleste danskere har på et eller tidspunkt stiftet bekendtskab med den italienske region Emilia-Romagna. Det enten være sig ved at rive parmasan-ost (parmiggiano) ud over pastaen, dryppe balsamisk eddike (aceto balsamico) over salaten, spise parmaskinke eller nyde et brusende glas Lambrusco-vin.
Emilia-Romagna er en rig, frugtbar region i det nordlige Italien og et af landets mest produktive vinområder samt hjemsted for ovenfor nævnte mousserende rødvine fra druesorten Lambrusco, der produceres i imponerende mængder.
Få inspiration og besøg Emilia-Romagnas officielle turistorganisation >>
Emilia-Romagna strækker sig over næsten hele bredden af den italienske halvø, hvilket vil sige 240 kilometer fra grænsen mod Piemonte og Ligurien i vest til Adriaterhavet i øst.
Reelt kan man dele regionen op i to, selv om grænserne ikke er klart definerede. Således ligger Emilia i vest og omfatter hovedbyerne Modena, Reggio, Parma og Piacenza. Denne del er mest kendt for produktion af den mousserende rødvin.
Romagna ligger i øst og strækker sig fra Adriaterhavet lidt mod vest over Ferrara og syd mod Faenza, gennem Forlì, Ravenna, Cesena og til havet ved badebyen Rimini. Dette område koncentrerer sig mest om stille rød- og hvidvine, herunder en del lokale kuriositeter, som er interessante at gå på opdagelse i.
Navnet Romagna skyldes Romerrigets lange herredømme i hele landet, og tillægsnavnet Emilia kom til pga. af den livsvigtige handelsrute imellem Rimini og Piacenza, som bar navnet Via Aemilia. Ruten blev brugt til den vigtige transport af vin imellem områdets byer. Heraf navnet Emilia, som romerne navngav den.
Regionens vinhistorie går ca. 2.600 år tilbage (nogle mener 3.500 år) og man ved, at ligurierne, de tidlige indbyggere i skovområderne mellem Po-sletten og Appennierne, var kendt for at dyrke vin i vest, og at umbrierne også var kendt med vindyrkning. Endelig ved man, at etruskerne forstod sig på at dyrke vilde druer i ophængningssystemer, hvilket kulminerede med den blå Lambrusco-sort, hvis fjerne forfar hed Vitis Labrusca.
Emilia-Romagnas vinproduktion fordeles nogenlunde ligeligt mellem hvide og røde vine med Malvasia, Lambrusco, Trebbiano, Barbera, Bonarda, og selvfølgelig allestedsnærværende Sangiovese, som de dominerende druesorter.
DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>
Men den vigtigste vin er og bliver Lambrusco, som produceres i nærmest ubegribelige mængder. Den indbefatter de seks typer Salamino di Santa Croce di Sorbara DOC, Grasparossa di Castelvetro DOC samt typerne Modena DOC, Reggiano DOC og Colli di Scandiano DOC samt Emilia IGT.
De røde, mousserende Lambrusco-typer havde i flere år et virkelig dårligt ry som noget billigt sprøjt (og med rette). Det var, og er stadig, en stor eksportartikel til USA, men de senere år er der dog sket en markant udvikling med vinen.
Således er Lambrusco i dag en påskønnet rødvin, som fra nogle producenter leverer stor klasse, kraft, fylde, friskhed og høj alkoholstyrke. Kun en ægte vin-snob rynker på næsen af nutidens Lambrusco, men som med alt andet i livet hænger pris og kvalitet sammen, så man skal gå langt udenom de billige flasker.
Regionens geografiske mangfoldighed er markant, og spiller en vigtig rolle for områdets terroir og dermed det færdige resultat på flasken. I vest viger de bølgende bakker og Appenninernes bjerge for de lavereliggende sletter øst for byerne Parma, Modena og Bologna. På kystsletterne i Ferrara-provinsen ligger en bemærkelsesværdig del af landet lige under havoverfladen.
På tværs af denne geografi flyder floden Pò fra vest til øst, samtidig med at den danner regionens nordlige grænse og forbinder Apenninerne med Adriaterhavet. Floden hjælper med at moderere de ofte høje sommertemperaturer på den flade slette og giver desuden en kølende brise til vinmarkerne i dens nærhed, hvor især Lambrusco-sorten trives.
Her kommer snart anbefalinger af vine fra interessante producenter.
DOCG-vine (2)
DOC-vine (19)
IGT-vine (10)
Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?
DRUESORTER