Basilicata udgør det, man kan kalde “svangen” af Italiens støvle. Regionen består af spredt højland beliggende imellem regionerne Apulien, Campania og Calabria og er en af de mest bjergrige regioner i Italien, med omkring 47 % bjerge og yderligere 45 % bakker. Kun 8 % af regionen er klassificeret som fladland.
Få inspiration til din rejse til Basilicata >>
De tre bjerge, Monte Pollino på 2.238 meter, Monte Sirino på 2.005 meter og den (indtil videre) døde vulkan Monte Vulture på 1.326 meter, er spredt ud over regionen.
Vinproduktion i Basilicata går mere end tusind år tilbage i historien. I det centrale og nordlige Italien var det etruskerne og romerne, der var pionerer i lokal vinfremstilling, men i syd blev denne interessante opgave i vid udstrækning varetaget af søfarende grækere.
Således plantede grækerne helt tilbage i det 6. og 7. århundrede fvt. plantede grækere den drue vi i dag kender som Aglianico del Vulture, og lige siden har Basilicata været på vinkortet. Romerne kaldte regionen Lucania, et navn der også bruges i dag.
Navnet Basilicata (græsk: ‘basilikas’, der betyder prins eller guvernør) blev indført af Det Byzantiske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) og blev officielt i 1932.
Lige siden Romertiden har Basilicata været en af Italiens fattigste regioner, hvor druer, oliven og frugt dyrkes i et omfang, som lige netop kan opretholde livet for regionens indbyggere.
For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne.
F.eks. indførte Apulien druesorten Aglianico fra Basilicata for at blande den i deres egne vine, og apulierne er ikke meget for at indrømme, at det mere var reglen end undtagelsen, når Aglianico del Vulture, som dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, gav bedre vine end deres egne druer.
Basilicata fik sit gennembrud i 1971, da typen Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, hvorefter man næsten modstræbende begyndte at tappe vinen på flaske og eksportere.
DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>
I årene siden har denne dejlige vin ikke helt fået den respekt, den rettelig fortjener, men i det mindste har Basilicatas seriøse vinproducenter den tilfredsstillelse at vide, at deres vine har en kvalitet, som f.eks. Apulien stadig må kæmpe hårdt for at opnå.
Mange marker ligger på stejle bjergsider, hvortil der kun er adgang til fods eller med muldyr, og ikke sjældent plukker man den sent modnende Aglianico sidst i november.
Det vigtigste område for vindyrkning ligger i hjertet af det frugtbare klippemassiv i nord. Vinmarkerne er placeret omkring Mount Vulture på vulkansk jord, og det er arbejdsbetingelser som disse, der traditionelt skaber en vis tilbageholdenhed og ydmyghed i befolkningen.
Det bjergrige terræn og det hårde vejr gør vindyrkning til en udfordring. Men området nyder stadig en overflod af solskin gennem hele vækstsæsonen, og takket være de klimatiske variationer er der kølige temperaturer omkring høsten.
Således hjælper den kølige såkaldte Balkan-brise, der kommer fra Adriaterhavet og Apulien, til at moderere den ret høje dagstemperatur i regionen. Derudover skaber Appenninerne en barriere mod de milde strømme fra det Tyrrhenske Hav mod vest.
Aglianico-druen er regionens stolthed og berømthed. I oldtiden var druen kendt under navnet Ellenico og har været den førende druesort her i flere århundreder.
Ny forskning tyder på, at Aglianico blev introduceret under Aragones styre i den sene middelalder og dengang kendt som “vino de llanos” eller “sletternes vin”., er der, som i mange andre italienske regioner, et enormt udvalg af undervarianter, som i årevis sjældent har fået særlig stor opmærksomhed, men takket være større fleksibilitet i IGT-regulativet har de nu fået mere fokus.
Som eksempler kan nævnes nogle meget behagelige eksempler på de grønne sorter Moscato og Malvasia. De bedste af disse kommer fra Vulture-zonen og den østlige Bradano-dal.
Selv om stjernen i Basilicata er Aglianico del Vulture DOCG, klarer de blå druer Primitivo, Sangiovese og Montepulciano sig også godt, ligesom Bombino Nero gør det.
Alt i alt ser fremtiden lysere ud for Basilicata, hvilket ikke mindst skyldes Aglianico del Vulture Superiore DOCG, der som nævnt har fået et fremragende ry som en af de fineste vine i Italien, men mere er på vej.
Således er der kommet yderligere to DOC-vine til porteføljen, herunder Matera DOC, som produceres tæt ved den kendte huleby Matera samt Terre dell’Alta Val d’Agri DOC, der dyrkes i provinsen Potenza.
Duoen er kendt for at producere nogle fremragende vine fra oprindelige, lokale sorter. Disse omfatter Malvasia Bianca, Malvasia Nera og Moscato Bianco (di Basilicata), samt Aglianico, Primitivo og Sangiovese.
Endelig har de to internationale sorter, Merlot og Cabernet Sauvignon, også bidraget til Basilicatas fremgang.
Her kommer snart anbefalinger af vine fra interessante producenter i Basilicata…
DOCG-vine (1)
DOC-vine (4)
IGT-vine (1)
Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?
DRUESORTER