For at tæmme vinens tanniner har klassisk Barolo traditionelt krævet mindst 10 års hylde- eller kælderlagring hjemme hos forbrugeren, men i dag bevæger nogle producenter sig mod mere “internationale” stilarter, hvor man reducerer gæringstiden. Det betyder mindre farve og/eller tannin fra mosten til den færdige vin. Endvidere benytter nogle producenter nye franske barriques som erstatning for de traditionelle store “botti” træfade.

Den ændrede vinificering har resulteret i en mere frugtig og tilgængelig stil, der medfører, at vinen bliver hurtigere tilgængelig, eller drikkeklar.

De nye tanker har medført hvad man kalder “Barolo-krigene”, der står mellem de såkaldte traditionalister og modernisterne. Traditionalisterne hævder, at “attentatet” på den klassiske fremstillingsmetode forringer Barolos klassiske dyder og karakter. Nogle går så langt som til at sige, at den nye stil gør vinene totalt uigenkendelige som en Barolo.

Kompetencer og præferencer hos de enkelte vinbønder i Barolo har derfor mindst lige så stor indflydelse på det endelige produkt, som områdets terroir.