Apulien (italiensk: Puglia) er en region i det sydlige Italien, der strækker sig langs Adriaterhavet og Det Ioniske Hav. Regionen bliver også kaldt Italiens “støvlehæl” og er den en af de mindst bjergrige i Italien, men trods manglen på svimlende højder, er Apulien alligevel kendt for sin smukke natur, rige historie og vine.
Regionen har altid været et skatkammer for vin- og olivenolieproduktion, og helt tilbage i oldtidens Rom lovpriste man vinene fra ‘Tarantum’, og den romerske digter Horats omtalte området som landet, “hvor foråret er evigt”.
Hælen (Salento-halvøen) optager den sydlige halvdel af regionen, og er af stor betydning for Apuliens identitet. Der er Ikke kun kulturelle og geografiske forskelle sammenlignet med det nordlige Apulien, men de sydlige vine er også ret forskellige i forhold til de nordlige.
Få inspiration til din næste Apulien-rejse her >>
Geografisk er nord lidt bakket og mere forbundet med det centrale Italien i skikke og vinproduktionsmetoder, hvor den sydlige del er næsten helt flad og forsøger at bevare en stærk forbindelse med sin græsk-romerske fortid.
Apuliens vinproduktion er blandt verdens 7-8 største og dermed større end Tysklands. Navnet “Europas vinkælder” er derfor et passende navn for regionen.
Tidligere gik store ståltanke med vin (bulk) mod nord for at give kraft til de nordlige vine, men i 1980’erne faldt efterspørgslen, og situationen blev yderligere forværret af, at kvalitetsvine fra lande som Australien, Argentina og Chile dukkede op til overkommelige og stærkt konkurrencedygtige (lave) priser.
Noget måtte gøres!
Man omstillede derfor til produktion af kvalitetsvine, men at gå fra bulk til kvalitet har været en stor opgave.
Årsagen skyldes Apuliens store udfordring, omend en positiv af slagsen: de ekstremt gunstige vækstforhold, som indebærer, at druerne giver mere udbytte end i alle de andre regioner.
Sådanne omstændigheder nærmest inviterer til storproduktion, så myndighederne har derfor opstillet målsætningen, at mellem 30 og 40% af produktionen skal tappes på flaske.
Og inden for de seneste par årtier er der sket rigtig meget, og Apulien har forandret sig mere dramatisk end nogen anden region i Italien.
Nu har ambitiøse producenter lært at tæmme druetypernes markante frugt og kraft samt sorternes nærmest indbyggede evne til at producere alkoholrige vine. Dertil kommer, at det nu er normalen at tilknytte eksterne konsulenter, der tilhører en stærkt ‘hypet’ profession i Italien.
Som nævnt har Apulien altid været kendt for prisbillige vine, men man får altid stor værdi for pengene.
Årsagen findes i druesorterne.
I den sydlige del, på den næsten solafsvedne Salento-halvø, domineres sorterne af Negroamaro (italiensk: sort-aromatisk), Malvasia Nera og Primitivo.
For sidstnævntes vedkommende har forskning afsløret, at den busk-agtige plantevariant er identisk med Californiens Zinfandel. Der er med andre ord garanti for fyldig, kraftfuld og stærk vin, som fra nogle producenter har stor karakter.
Den centrale og nordlige del af Apulien, nord for en linje tegnet tværs hen over regionen fra havnebyen Taranto ved det Ioniske Hav til Brindisi ved Adriaterhavet, dominerer druesorterne Uva di Troia, Montepulciano og Bombino Nero.
Rosato (rosé) fra dette område er i en klasse for sig, hvilket til dels skyldes fremstillingsmetoden “lacrima” (tåre), hvor man kun bruger halvdelen af mosten fra de upressede druer. Metoden giver en delikat, tør og meget lys rosé.
Hvis menuen kræver en Rosato, kan det anbefales at få en “a-ha-oplevelse” ved at investere i den lagringsegnede “Five Roses”, fra Leone de Castris. Oprindelsen til navnet er fra 2. verdenskrig og har sin egen sjove historie.
Da de fremrykkende amerikanske soldater så den lokale vin, troede de nemlig, at det var en “Four Roses Bourbon”, men det var en Rosato fra Leone de Castriis. Soldaterne døbte den derfor omgående “Five Roses”, hvilket vinen har heddet lige siden. Som noget ret usædvanligt for denne type vin, kan den gemmes i 4-5 år.
De fleste vine i regionen er lavet på druer, der trives i varme og tørre klimaforhold, såsom sorterne Primitivo, Negroamaro og Nero di Troia.
Primitivo er en drue, der producerer en kraftfuld og fyldig rødvin med en høj alkoholprocent og smag af mørke bær og krydderier. Denne drue dyrkes primært i området omkring byen Manduria og i Gioia del Colle.
DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>
Negroamaro er en anden vigtig druesort i Apulien og den producerer vine med en rig og kompleks smag af røde bær og krydderier. Den dyrkes primært i Salento-området i det sydlige Apulien.
Nero di Troia er en mindre kendt druesort i regionen, men den producerer ikke desto mindre nogle fremragende vine. De er ofte kraftfulde med højt tanninindhold og smag af mørke bær og krydderier.
Hvidvinene fra Apulien er ofte lavet på de grønne druer Fiano, Verdeca og Bombino Bianco. Disse druesorter producerer friske og livlige vine med smag af citrusfrugter og tropiske frugter.
Den mest kendte hvidvin hedder Locorotondo.
Endelig finder man de søde Muscat-baserede typer Moscato di Trani og Gravina (lavet af sorten Greco Bianco).
I sit terroir har Apulien har et formidabelt udvalg af naturlige værktøjer, som hjælper med at fremme en frugtbar vækst i vinstokkene. Det varme middelhavsklima, vedvarende solskin og lejlighedsvise havbrise giver et næsten perfekt miljø til vindyrkning.
Geologisk domineres undergrunden af kridtkalksten under lag af jernrige kvartære aflejringer (latin: quartus; ældre geologisk systematik om det yngste af fire fossilbærende lag). Disse er mest synlige i jorden i bakkerne omkring Colline Joniche Tarantine og nær Martina Franca og Locorotondo i Itria-dalen.
DOCG-vine (4)
DOC-vine (28)
IGT-vine (6)
Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?
DRUESORTER