Umbrien, eller Umbria, som regionen hedder på italiensk, ligger centralt placeret midt på den italienske halvø med frodige bølgende bakker, landsbyer på bakketoppene og ikoniske, historiske, muromkransede middelalderbyer.
Besøg Umbriens officielle turistside >>>
Umbrien, der bliver kaldt “cuore verde d’italia”, Italiens grønne hjerte, grænser op til Toscana, Marche og Lazio. Landskabet matcher fuldt ud Toscanas, og Inden for de seneste år er Umbriens landskabelige skønhed efterhånden blevet opdaget af flere danske ferierejsende, hvilket ikke mindst gælder regionens vinproduktion.
Udenfor Italiens grænser er det naturligvis eksportsuccesen, hvidvinen Orvieto DOC, der får klokkerne til at ringe hos danske vinforbrugere, men Umbrien rummer potentiale for mange andre vinøse oplevelser.
Inden vi når dertil skal det dog understreges, at vinproduktion ikke har førsteprioritet i Umbrien, hvor andet landbrug anses for vigtigere, herunder kartofler, tobak og hvede samt, ikke mindst, produktion af olivenolie.
Men først et kig på Umbriens vinhistorie.
Ifølge antikke romerske kilder hed de oprindelige indbyggere i Umbrien “ombrii” (græsk: tordenvejrets folk). De romerske forfattere, bl.a. naturhistorikeren Lucius Cornelius Bocchus mente, at umbrierne var af gallisk oprindelse og nedstammede fra en gammel gallisk stamme.
Imidlertid skriver den græsk-romerske filosof Plutarch (45-120 e.v.t.), at navnet kunne være en omskrivning af navnet “ambronerne”, en germansk eller måske keltisk folkestamme fra det nuværende Jylland, der sammen med teutonerne – indbyggere fra det nuværende Thy i Nordjylland – udvandrede mod Rom i det 2. århundrede f.v.t.
I sit værk “Origines” omtaler den romerske historiker Cato den Ældre (234-149 f.v.t.) gallerne som “forfædre til Umbrien”, men som hos Plutarch nævnes samtidig ambronerne, her dog også sammen med langobarderne og suebierne (svaberne).
Uagtet Umbriens interessante historie med danske islæt, har der været vinproduktion i Umbrien, siden etruskerne beboede området, hvilket ses ud fra de mange fund af vindyrkningsredskaber, der er fundet i gravhuler i Orvieto og i et bælte helt ned til Apulien (Puglia).
De rivaliserende romere fandt dog etruskernes vine lidt for letbenede til de imperiale ganer, og derfor skal man helt frem til sidste del af middelalderen og renæssancen, før de de umbriske vine finder vej til skribenternes penne og glas. Især hvidvinen Orvieto, som dengang var en gylden, sødlig hvidvin, tiltrak sig dengang en del opmærksomhed.
Trods sin interessante vinhistorie havde Umbrien i mange år svært ved at afsætte vine på det internationale marked. Det egentlige gennembrud kom først i 1960’erne, da den nu afdøde vinmager, Giorgio Lungarotti, præsenterede en kraftig rødvin med navnet Rubesco Riserva Monticchio (grundlaget for den nuværende Torgiano Rosso Riserva DOCG). Vinen placerede byen Montefalco på vinkortet som et nærmest uopdaget vin-skatkammer.
DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>
Herfra en stor tak til Lungarotti, for lige siden har omverdenen fået øjnene op for regionens spændende, kraftfulde vine. Da Torgiano Rosso Riserva i 1991 fik status som DOCG-status og året efter også kraftkarlen Sagrantino di Montefalco sin DOCG (el. Montefalco Sagrantino DOCG), har Umbrien sat et solidt aftryk på vinkortet som leverandør af nogle af Italiens mest potente rødvine.
Som nævnt er Umbrien mest kendt for hvidvinen Orvieto DOC (baseret på Trebbiano druesorten), der er regionens største appellation. Vinen tegner sig for over ti procent af den samlede umbriske vinproduktion. Orvieto kan variere fra tørre typer (Secco) til halvsøde (Amabile) og søde vine (Dolce).
En anden meget anvendt grøn druesort er Grechetto, der ofte er støttedrue i Orvieto DOC
Når det kommer til rødvin, er Umbrien leveringsdygtig i fremragende vintyper, hvor især Montefalco Sagrantino og Torgiano Rosso Riserva skal fremhæves – begge typer er DOCG-klassificerede.
I førstnævnte rødvin, der uden forbehold må anses for Umbriens flagskib, benyttes den lokale Sagrantino, en blå druesort med uvis oprindelse. Nogle mener at den blev indført i området i middelalderen af franciskanermunke, mens andre mener at den er indført fra Grækenland af byzantinske munke.
Sagrantino-druens navn er udledt af det italienske ord for ‘hellig’ (sacra), hvilket stemmer fint med at vinen oprindeligt blev benyttet som sød altervin.
Sagrantino har en meget tyk skal, hvilket gør den temmelig vanskelig at tæmme. Dertil kommer, at den har rigtig meget af det hele, herunder mørke farve, syre, tanniner og sukker, hvilket på mange måder minder om det man ser i rødvinen Amarone della Valpolicella DOCG fra Veneto.
I lighed med Veneto-fætteren fremstilles Montefalco Sagrantino DOCG i en både tør og sød version. En alkoholstyrke på op til 15 % er nærmest normalen, så der er saft og kraft. Obligatorisk lagring er 37 måneder før frigivelse på markedet.
Det kan anbefales at prøvesmage lillebroren, Montefalco DOC, hvor regulativet dog kræver, at der skal tilsættes mellem 60 – 80 % Sangiovese og mellem 10 og 25 % Sagrantino. Sammensætningen er med til at adskille de to typer fra hinanden.
Som tidligere nævnt fik producenten Lungarotti sat Umbrien på vinkortet med enkeltmarksvinen Rubesco Riserva Monticchio. Vinen tappes kun i gode årgange og sendes normalt på markedet efter otte (8) års lagring. Et godt råd herfra er at slå til, hvis du falder over den i årgang 1975.
Rubesco banede vejen for rødvinen Torgiano Rosso Riserva DOCG, der er baseret på druesorterne Sangiovese og Canaiolo med et obligatorisk lagringskrav på tre år.
Appellationen Torgiano DOC omfatter nu også rød- og hvidvine baseret på internationale druersorter samt, naturligvis, Umbriens næstmest anvendte drue, den grønne Trebbiano Toscano (lokalt: Procanico) og den lokale Grechetto-drue.
Ligesom i Toscana har der også i Umbrien været satset en del på IGT-vine, som man kan kalde en slags “Superumbrianere”, men andelen af den mere regulerede DOC-vin er nu stigende.
Umbrien er stadig bedst kendt for sine hvidvine, og Grechetto-druen spiller en stor rolle i flere zoner, eksempelvis i Colli Martani DOC, hvor den giver meget friske, florale vine med noter af citrus.
Byen Todi har fået sin egen DOC, hvorfra der også kommer interessante hvidvine baseret på Grechetto, eksempelvis fra det lokale kooperativ Tudernum.
Amelia DOC-zonen er historisk kendt for sin olivenolie, men der produceres også 12 udmærkede typer vin fordelt på rødvin, hvidvin og rosé. Prøv f.eks. den fadlagrede Colli Amerini Rosso Carbio DOC fra det lokale kooperativ Cantina dei Colli Amerini.
På et tidspunkt vil vi gå mere i dybden med vintyperne fra Colli Perugini, der aktuelt fremstiller 12 typer, samt den nyere zone Lago di Corbara DOC, hvor der fokuseres mest på internationale druesorter.
Endelig er der zonen Rosso Orvietano DOC, der, som navnet antyder, fokuserer på rødvin. De dominerende sorter er Aleatico, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Canaiolo Nero, Ciliegiolo, Merlot, Montepulciano, Pinot Nero og Sangiovese, som alle skal indgå med minimum 70 %.
Foruden DOC(G) har Umbrien seks IGT-zoner, hvoraf huset Falesco nok er det mest kendte på de nordiske breddegrader, men det kan anbefales at steppe lidt op af prisskalaen og prøvesmage den Merlot- og Sangiovese-baserede rødvin Armaleo Umbria Rosso IGT fra producenten Palazzone.
Fra producenten Lamborghini er det også værd at tjekke rødvinen Campoleone Umbria IGT, der er en tanninrig, spændstig blanding af druerne Sangiovese og Merlot.
Og når smagningen nu er så godt i gang, så bør man også prøve den lagringsegnede hvidvin Umbria Cervara della Sala IGT fra det Antinori-ejede hus Castello della Sala. Hoveddruen er Chardonnay med støtte fra 15 % af den lokale Grechetto.
Men der er flere interessante producenter at tjekke ud under denne appellation, hvor den største hedder Umbria IGT. Denne dækker hele regionen og vi vil senere beskrive typerne.
Klimaet i Umbrien minder om Toscanas, hvormed der er tale om typisk middelhavsklima. Vintrene er her dog ofte kolde og regnfulde, faktisk blandt de koldeste i Italien, mens somrene er tørre med rigelig sol til druemodningen.
Undtagelsen fra dette er området vest for hovedbyen Perugia, hvor temperaturerne modereres af Italiens største sø, Lago Trasimeno.
I Umbrien er der mange “colli”, bakker, hvilket gør det muligt for vinbønderne at finde den perfekte eksponering mod solen og samtidig drage nytte af det valgte mikroklima til de valgte druesorter.
Den store forskel mellem dag- og nattemperaturer skaber ideelle betingelser for produktion af elegante, mineralske hvidvine, som regionen er bedst kendt for.
Det kan anbefales at besøge det Lungarotti-ejede Museo del Vino i Torgiano. Museet er nærmest blevet en model for alverdens vinmuseer og siden er kopieret i stor stil.
Man kan også besøge Enoteca Provinciale i Perugia, tage på vinindkøb i Enoteca Vino Vino i Terni eller La Loggia og Vino Vino i Orvieto.
Hovedbyen Orvieto er også at besøg værd, idet der under den gamle by er et interessant og komplekst netværk af dybe huler, som i umindelige tider har tjent til produktion og opbevaring af vin.
I nogle af hulerne kan man stadig se de håndskårne stenkanaler, som den pressede druemost løb ned af til de lavere niveauer, hvor den blev samlet i lerkrukker (terracottakar) til gæring i de kølige, underjordiske omgivelser.
Her kommer du til at læse om bemærkelsesværdige vinproducenter fra Veneto.
DOCG-vine (2)
DOC-vine (13)
IGT / IGP-vine (6)
Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?
DRUESORTER