Campania udgør det man kan kalde ‘skinnebenet’ på Italiens støvle, og enhver der besøger regionen, og Amalfikysten i særdeleshed, bliver slået af områdets skønhed.
Dramatiske kyststrækninger med bjergveje, hvor tungen skal holdes lige i munden, et smukt skovklædt bjerglandskab (op til 2000 m.o.h.) med citronlunde og vinmarker, der ofte er dramatisk placeret på højtliggende terrasser op af bjergsiderne. Campania har hele farvepaletten.
Under sine vandreture på kyststrækningens bjergsider tænker man uvilkårligt, at hverdagens arbejde i vinmarken må være som en ferie, hvilket det naturligvis ikke er, men det bekymrer vinturisten sig jo ikke om.
Få inspiration til din rejse til Campania her >>
En tur til Campania, og Amalfikysten i særdeleshed, hvor især kystbyerne Positano, Amalfi, Minori, bjergbyerne Ravello og Scala samt øen Capri alle gør et stærkt indtryk på den besøgende, hører derfor med i vinturistens logbog.
Vinproduktion har altid haft gode muligheder i Campania. Således omtalte både antikkens og renæssancens filosoffer vinene fra regionen, og datidens lærde lovpriste dem i høje toner. Oldtidens romere kaldte regionen ‘Campania Felix’, hvilket betyder noget i retning af “lykkeligt landskab”.
Der er rigeligt med både sol og regn i regionen, som har det højeste nedbørsgennemsnit i Syditalien. Ikke desto mindre er vinproduktionen meget lav i en region, som ellers, om nogen, har både potentialet og vækstvilkårene til vin af høj kvalitet.
Den vulkanske, mineralholdige jord giver uanede vindyrkning uanede muligheder, men alligevel er kun ca. 7% landbrugsjord dækket af vinstokke. Dertil kommer det paradoks, at Campania, trods mulighederne, importerer mere vin, end de eksporterer. Druer og vin udgør derfor kun omkring 5% af den samlede landbrugsproduktion.
Noget af forklaringen er de terrasseformede marker på bjergsiderne er vanskellige at arbejde på samt at jorden helst udnyttes til fødevareproduktion. For år tilbage var Campania derfor sakket bagud i forhold til resten af Italien, og de førnævnte filosoffer og lærdes lovprisninger holdt ikke længere.
Men så skete der noget.
Tidligere kendte man internationalt faktisk kun en enkelt producent fra Campania, Mastroberardino, men sådan er det ikke længere. Over en periode på ganske få år er Campania kommet stærkt tilbage med adskillige interessante vine, heraf flere nye DOC-vine.
DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>
Årsagen er en ny generation af vinproducenter, som indså behovet for intensiv investering med fokus på innovation og nye produktionsmetoder.
Omstillingen har bevirket, at Campania nu har 19 DOC(G)-vine, hvor Taurasi DOCG var den første syditalienske DOCG (1993).
På grund af den afrikanske kontinentalplades skubberi under den eurasiske er der, som nævnt ovenfor, en del vulkansk aktivitet, hvilket har givet en meget varieret jordbund bestående af sand, kalk, ler og urgammel lava. Alt sammen ideelle forhold for en vinstok.
Den vigtigste drue på disse breddegrader er Aglianico, der også benyttes til Taurasi DOCG, og det er primært rødvinene, man kender Campania for.
Dog kan det varmt anbefales også at sætte næsen til kanten af et glas hvidvin baseret på de grønne sorter Falanghina, Fiano og Greco.
Som i andre Syditalienske regioner skal vinentusiasten holde øje med IGT-kategorien, som er mere frigjort fra EU’s regulativer. Her pibler det frem med spændende dråber.
Her kommer snart anbefalinger af vine fra interessante producenter.
DOCG-vine (4)
DOC-vine (15)
IGT-vine (10)
Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?
DRUESORTER