Friuli-Venezia Giulia (eller bare Friuli) ligger i det fjerne nordøstlige hjørne af Italien op til Østrig i nord og Slovenien mod henholdsvis nord og øst. Regionshovedstaden hedder Trieste.
I Friuli fokuseres der på hvidvinsproduktion, og regionen er leveringsdygtig i verdensklassevine af denne type. Produktionsområdet ligger primært i de østlige bakker, hvor også orange- og naturvine har vundet fodfæste.
Få inspiration og besøg Friuli Venezia-Giulias officielle turistorganisation >>
Friuli-Venezia Giulia er den mindste af de såkaldte Tre Venezie, der omfatter regionerne Trentino, Veneto og Friuli.
Navnene Friuli og Giulia refererer til Julius Cæsar, som spillede en meget stor rolle for området. Således stammer egennavnet Friuli fra det latinske ’forum julii’ (Julius’ markedsplads), der i dag udgøres af byen Cividale del Friuli, og Giulia betyder ’Julius’ (Cæsar).
Efter lange og hårde kampe med områdets mange stammer gjorde Cæsar omkring år 50 fvt. Aquileia til den næstvigtigste by i imperiet.
Friulis vine nød stor anerkendelse i oldtiden. Således lovpriser den romerske historiker, Plinius d. Ældre, i et af sine værker vinen ’Puleinum’, som sandsynligvis er Proseccos forgænger, og 1800-tallets betydeligste europæiske hoffer fik endvidere smag for vinene fra den lokale grønne Picolit-drue.
Historiske optegnelser viser, at en vis Fabio Asquini i denne periode eksporterede op til 100.000 flasker årligt af denne type.
Efter både 1. og 2. verdenskrigs omfattende ødelæggelser genplantede mange familiebrug vinmarkerne, og adskillige sønner måtte i disse svære år gå fra by til by og fra dør til dør og faldbyde flasker og vinballoner med vin til lokale trattoriaer, osteriaer og restauranter.
Siden da er der heldigvis sket meget positivt i regionen, og Friulis vine er nu de bedst indtjenende i Italien. Det var også friulianerne, som beviste, at god ung hvidvin både kan og bør være dyr – eller i det mindste ikke faldbydes til lave priser.
Udbyttet pr. hektar er betydeligt mindre her end i f.eks. Trentino og Veneto. Årsagen kan være den omhu, som mange producenter lægger for dagen samt at mange udelukkende arbejder med druer dyrket på egne marker. Måske er dette forklaringen på, hvorfor regionens vine har skabt sig så godt et ry.
Regionens tørre hvidvine er generelt kendetegnet ved en frisk duft, tør frugt, blød struktur og en stor personlighed, men også dessertvinene, som f.eks. Friuli-Venezia Giulia Picolit DOC og Friuli-Venezia Giulia Verduzzo DOC, har stor klasse.
DOCG, DOC og IGT??? Lær den italienske vinlov på 10 minutter >>>
Friulis signaturdrue er den grønne Friulano, som tidligere var kendt som Tocai Friulano, men vildledende associationer til Ungarns prestigefyldte Tokaji-vin førte i 2007 til en ændring under international lov.
Dommen passede på ingen måde de friulanske vinbønder, men de måtte bøje sig for den internationale dom. Navnet forkortedes derfor til Friulano men ses også under navnet Tai.
Verduzzo er en anden interessant, lokal grøn drue, som giver sprøde, livlige vine og som findes overalt i regionen, ligesom en anden lokal specialitet, Picolit, også bør efterforskes nøjere af vinelskere.
Vinkortets rødvine har i de sende år fået en tyngde og stil, der appellerer til det internationale publikum. Sammen med de blå druer Merlot og Cabernet dominerer den lokale sort Refosco samt specialiteter som Schioppettino, Pignolo og Tazzalenghe.
Friuli kan reelt opdeles i de fem vinzoner Grave DOC, Colli Orientali del Friuli DOC, Collio Goriziano DOC, Friuli Annia DOC og Carso DOC. På etiketterne indledes zonenavnene for det meste med navnet Friuli for at styrke den regionale identitet.
Vinenes egenskaber varierer alt efter om de er produceret i middelhavsklimaet i syd eller det alpine kontinentale klima i nord. I sidstnævnte er vinene typisk friske og frugtige i stilen, som man kan forvente fra en vinzone med køligt klima.
Med hensyn til terroir øver Friulis placering mellem Alperne og Adriaterhavet en yderst vigtig indflydelse. Den bjergrige topografi i nord og øst placerer mange vinmarker over de lavtliggende skyer, som nogle gange er fanget mellem bakkerne og kysten.
Som følge heraf får vinstokkene et enormt skud sol, mens temperaturerne modereres af vinmarkens høje placering. Hermed udvikles en fyldig phenolisk modenhed og aromatisk dybde, før druens eget sukkerindhold topper sidst i modningsperioden.
På de lavere marker nær kysten modererer de maritime forhold den daglige temperaturvariation og skaber dermed mere stabilt, pålideligt vejr, hvilket giver vinbønderne større frihed til at vælge deres helt eget terroir.
Her kommer snart anbefalinger af vine fra interessante producenter.
DOCG-vine (4)
DOC-vine (12)
IGT-vine (3)
Hvad betyder DOCG, DOC og IGT?
DRUESORTER