Terre Alfieri ny DOCG i Piemonte

Efter 10 års kampagne fra det lokale Consorzio Barbera d’Asti e Vini del Monferrato lykkedes det endelig at få godkendt Terre Alfieri som DOCG-zone, det højeste niveau i den italienske vinlov.

DOCG, eller Denominazione di origine controllata è garantita, er det højeste niveau i Italiens vinklassificeringssystem.

Den nye Terre Alfieri DOCG ligger i regionen Piemonte og er hovedsagelig beliggende i provinsen Asti, hvor zonen fokuserer på to druesorter, den grønne Arneis og den blå Nebbiolo.

Appellationen er ikke ret gammel, idet zonen blev fik DOC-status så sent som i 2009. Navnet er efter grev Vittorio Alfieri, en digter og dramatiker født i Asti i 1749.

Selv om produktionen er relativt lille, beskriver Consorzio Terre Alfieri som “en ønologisk niche af stor betydning”. Blandt områdets særlige karakteristika kan nævnes de stejle bakker, hvor jordbunden er præget af ​​det såkaldte Asti-sand, der er jord bestående af marine, sedimentære aflejringer fra Pliocæn-æraen (5,3 til 2,6 mio år siden).

San Damiano, Terre Alfieri, Piemonte.
Vinmarker ved San Damiano, Terre Alfieri i Piemonte. (Copyright Gazzetta d’Alba)

Den nye DOCG ligger i ca. 350 meters højde omtrent sydvest for Asti og dækker 11 kommuner, hvoraf de syv er i Asti-provinsen: Antignano, Celle Enomondo, Cisterna d’Asti, Revigliasco, San Damiano, San Martino Alfieri, Tigliole.

De andre fire ligger rækker ind over grænsen til Cuneo-provinsen og omfatter Castellinaldo, Govone, Magliano Alfieri og Priocca.

Hvis en vinproducent vil benytte navnet “Terre Alfieri DOCG” på sin etiket, stilles der særlige krav til produktion, udbytter og lagringstid. For både Terre Alfieri Nebbiolo DOCG og Terre Alfieri Arneis DOCG skal den angivne drue udgøre mindst 85% af vinen. Resten kan være andre lokale sorter.

Hvis der står “Terre Alfieri Nebbiolo ‘Superiore’ DOCG” på etiketten, skal vinen være lagret minimum 12 måneder, heraf mindst 6 måneder på træfade. Der er produceres også en “Terre Alfieri Nebbiolo ‘Riserva’ DOCG”, hvor kravet er minimum 24 måneders lagring, heraf mindst 12 måneder træfade.

For hvidvinen Terre Alfieri Arneis ‘Superiore’ DOCG gælder det, at den skal være lagret i seks måneder, før den må sendes ud til forbrugerne.

Hent forslag til overnatning, restauranter, kultur, seværdigheder, m.m. samt kort over Terre Alfieri DOCG her.

Lambrusco er stærkt på vej frem

De mousserende røde Lambrusco-vine havde i 1980-90erne et virkelig dårligt ry som noget sødt sprøjt, der kun fandtes i lavpris-supermarkederne. Dengang var det et godt råd at smide en isterning i glasset, så man fjernede den værste dårlige smag.

Men det var dengan, og nu er der en rigtig god grund til at revidere sin opfattelse af de friske, mousserende vine fra Po-sletten og nærliggende højdedrag. Vinbønderne i Emilia-Romagna har nemlig gjort sig store anstrengelser for at øge kvaliteten, hvilket også ses på prisen. Så hvis du udelukkende går efter 40-kroners-vin, behøver du ikke at læse længere…

Søger du en tør, sprød og velsmagende vin, der passer til næsten ethvert måltid på planeten og samtidig gør sig fremragende som aperitif? Køb en Lambrusco… ja, den er go’ nok!

HISTORIEN

Lambrusco-druen kan spores tilbage til det romerske imperium, hvor den voksede bredt og vildt i hele landet og derfor ikke havde brug for omhyggelig dyrkning. Af samme årsag blev den populær blandt jægere og skarer af nomader, der generelt kunne finde druerne, uanset hvor deres rejser bragte dem hen. Lambrusco er endda nævnt i værkerne fra den latinske digter Virgil og den romerske filosof Plinius den Ældre. I moderne historie er Lambrusco for det meste, og måske uretfærdigt, kendt som en masseproduceret, ret sød og billigt fremstillet vin, der især blev populær i USA, hvor den i ubegribelige mængder blev eksporteret til i 1970’erne og 1980’erne.

Som nævnt var Lambrusco-typerne først elsket og derefter hånet for sin kandiserede sødme, men nu hører de let mousserende vine hjemme på enhver vinelskers hylde. Man skal dog være opmærksom på, at stilarterne varierer enormt og inkluderer både lette, søde og halvsøde vine. De bedste Lambrusco-vine er tørre, sprøde og lækre men også prissat noget højere end i de glade 90ere. Men det er med god grund.

Den mest solgte type er frizzante (let mousserende) rødvine, designet til at blive drukket ung, fra en af de otte Lambrusco DOC-zoner (Denominazione di origine Controllata): Colli di Parma Lambrusco, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro, Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Salamino di Santa Croce, Reggiano Lambrusco, Colli di Scandiano e Canossa Lambrusco, Modena Lambrusco og Lambrusco Mantovano.

Men Lambrusco er ikke bare Lambrusco, for der benyttes hele 6 forskellige sorter, som skal beskrives her med hver deres karakteristika:

Lambrusco di Sorbara: Let fyldig, højt syreindhold. Duft og smag: Violer, røde bær, jordbær.

Lambrusco Grasparossa (di Castelvetro): Fyldig, garvesyre. Duft og smag: Modne sorte bær, mørke blommer, undertiden mandel.

Lambrusco Maestri: Duft og smag: blomme, mørke kirsebær, chokolade, violer, tyggegummi.

Lambrusco Marani: Garvesyre. Duft og smag: Violer, iris, pæon, solbær, røde kirsebær.

Lambrusco Salamino: Kiler sig ind imellem Grasparossa og Sorbara; har moderat garvesyre. Duft & smag: Violer, roser, røde bær.

Endelig kommer Lambrusco Mantovano

Alternative navne og subvarianter: Lambrusco a Foglia Frastagliata (Enantio), Lambrusco Barghi, Lambrusco Grasparossa (Groppello Grasparossa), Lambrusco Montericco, Lambrusco Oliva, Lambrusco Viadenese (Lambrusco Mantovano)

Enten vælger producenterne en enkelt drue eller understøtter ved at supplere med andre sorter, f.eks. Ancelotta, som giver ekstra farve, eller Malbo Gentile for at få mere krop og struktur til vinen.

Ud over ovennævnte druesorter har forskere fundet hele 60 Lambrusco-varianter i Piemonte, Veneto og på Sicilien, men i Emilia-Romagna benyttes primært ovennævnte seks sorter.

Foruden de let mousserende typer (Frizzante) produceres også hvid og rosé som Spumante (højere tryk i flasken som i Champagne), som fra et stigende antal seriøse producenter bliver sendt på markedet i meget høj kvalitet.

Analyse: ‘Best value’ ved køb af italiensk vin

Millioner af turister verden over føler sig draget af Italien med dets mange attraktioner og kulinariske fristelser, men nu er der endnu en god grund til at vende blikket mod støvlelandet. Aktuelle analyser afslører nemlig, at det kan betale sig at styre direkte mod hylderne med italiensk vin, næste gang turen går til vinhandleren eller supermarkedet.

Men hvilke vintyper giver ‘best value for money’, hvis man udelukkende fokuserer på italiens egne vine?

Interessant nok topper en rødvin fra Sardinien, Ferruccio Deiana Sileno Cannonau di Sardegna Riserva 2014, listen. Herefter kommer den mousserende hvidvin (Spumante) Berlucchi ’61 Nature, Franciacorta DOCG 2011 fra Lombardiet i nord.

Tager man de store briller på og sammenligner analysens resultat med hele verdensmarkedet ligger Italien også nr. 1 i kategorien op til $10, hvor hvidvinen, Marangona Lugana fra Lombardiet, topper.

I næste kategori op til $20 indtager italienerne også førstepladsen med Kellerei Nals Margreid ‘Sirmian’ Pinot Bianco Sudtirol, en hvidvin fra Alto Adige, Trentino-Alto Adige.

I kategorien op til $80 topper den toskanske rødvin Ciacci Piccolomini d’Aragona Pianrosso, Brunello di Montalcino DOCG.

Man kan læse analysen på Wine-Searcher.com, hvorfra du kan klikke dig videre til listen med The World’s Top 10 Value Wines.